Arkæologer fra Museum Silkeborg har fundet spor fra flere tusinde års aktiviteter få kilometer nord for Silkeborg.
En prøvegravning i et område, der skal byggemodnes, har afsløret flere bebyggelser i form af både grubehuse, der typisk har været brugt som værksteder i vikingetiden, beboelseshuse i såkaldt trelleborg-stil, samt adskillige grave. Mindst to af gravene er fra vikingetiden og kan rumme personer med høj status.
»Her har været aktiviteter fra stenalderen og helt op i middelalderen. Her er mindst 14 huse og 5 grave fra stenalder, bronzealder og helt op til middelalderen,« fortæller arkæolog og museumsinspektør Maria Thiemke fra Museum Silkeborg, der sammen med kollegaen Rikke Isler står i spidsen for udgravningerne.
Selv om der var god grund til at tro på mulighederne for et godt fund, er begge overvældede over de mange tidsaldre, der er repræsenteret i udgravningen, for der er spor af langt mere end bare vikingeaktivitet.
»Udgravningen ligger tæt på en kirke fra middelalderen, og det er ofte et tegn på, at der har været længerevarende aktivitet i området. Men det, vi har fundet her, er et puslepil med utroligt mange brikker og sandsynligvis fra seks-syv-otte forskellige spil,« siger arkæolog Rikke Isler.
Prøvegravning gav hurtigt bid
Gravekoen summer lystigt i baggrunden, mens den trækker det 30-50 centimeter tykke muldlag af marken for at gøre undergrunden klar til arkæologerne en anelse nord for Silkeborg, hvor det har det summet af liv i mere end 3.000 år.
»Ikke så langt herfra er der gjort fund fra både bronze- og stenalder. Så da det blev meddelt i slutningen af 2015, at der skulle opføres bebyggelse i området, var der ikke tvivl om, at der skulle foretages en prøvegravning,« siger Maria Thiemke, der har fire gravende arkæologer i gang på stedet.
Prøvegravningen startede i påsken i år, og der var hurtigt bid.
Grøften afdækkede halvdelen af en grav, der skulle vise sig at være specielt interessant, samt spor af pæle fra adskillige huse. Nok til at Maria Thiemke og Rikke Isler fik bevilliget budget til udgravning af de fem hektar.
Grav kan rumme kvinde med høj status
Da arkæologerne begyndte at kigge nærmere på den først fundne grav, dukkede der til deres store jubel to røde rustpletter op i jorden i det ene hjørne.
»Vi kan høre vores kollega råbe ’Der er metal’, og tilfældigvis var vores detektormand på stedet. Han fandt også metal i det modsatte hjørne, og vi gravede og fandt en klinknagle – en speciel form for søm - lige hér,« fortæller Maria Thiemke og peger på hjørnet af graven, der tydeligt står frem som en cirka én gange tre meter mørkere rektangulær form omgivet af lys jord.
Konservatorerne på museet bekræftede, at der var tale om en klinknagle. Det tyder på, at graven dermed kan være en såkaldt vognfadinggrav, der typisk rummer en kvinde med høj status.
En vognfading er ladet på en vogn, og i vikingetiden var det netop fornemme eller velhavende kvinder, der blev gravlagt på den måde.
Og graven er ikke den eneste i udgravningen, der skiller sig ud. Godt 25 syd meter fra vognfadinggraven ligger endnu en grav fra vikingetiden.
Dyrespor eller prestigefyldt kammergrav?
Her graver arkæolog Malene Madsen på en grav med en graveske få millimeter ad gangen.
Som ved den anden grav ses en mørk firkant omgivet af lysere jord, som Malene Madsen fjerner lag for lag. Frem under skeen dukker et cirkelrundt, mørkere felt på størrelse med omkredsen af et almindeligt drikkeglas. Det kunne tyde på noget lovende – nemlig pæle sat ned rundt om graven.
»Men det kan være en muldvarp eller et andet dyr, der har gravet en lille gang. Så ingen konklusioner endnu,« fastslår arkæologen.
Arkæologerne er dog overbeviste om, at der er tale om en kammergrav, baseret på et lignende fund i Hårup, der også ligger tæt fra Silkeborg.
Som med vognfadinggraven er det et tegn på, at den begravede har haft høj status. Den begravede er ikke bare lagt i jorden, men der er brugt ressourcer og tid på at bygge et lille kammer, som den døde er lagt i.
Prestigegravene er fra vikingetiden
Dagen før har arkæologerne i kammergraven fundet en lille kuglelignende metalting på størrelse med en terning, der også lover godt for resten af udgravningen, som nu er urenset og stadig jordbeklædt på vej ind til konservatorernes bedømmelse.
»Den har en lille, grønne prik, og det tyder på, at det er bronze. Det kan være alt fra en pynteting til et stykke af et seletøj til en hest, men det er for tidligt at sige noget om endnu« siger Rikke Isler.
Rikke Isler sætter 800-900-tallet på som foreløbig datering på de to prestigegrave, men håber at komme endnu tættere på.
Korn kan hjælpe med præcis datering
»Det er næppe realistisk, at vi finder knoglerester, måske lidt tænder, hvis vi er heldige. Der kan være bevaret lidt træ rundt om beslagene på vognfadingen, men vi håber at kunne finde rester af korn, for så kan vi komme ret tæt på,« siger Rikke Isler.
Ellers kan smykker og rester af keramik hjælpe.
»Keramik skifter med tidsaldrene, og det samme gør smykkemoden og endda ret hurtigt i vikingetiden, så der kan man tage udgangspunkt i stilarter,« siger arkæologen.
Jorden har også kastet andre fine ting af sig.
»Et øksehoved fra stenalderen, en mejsel- eller hammerlignende sag, som sandsynligvis er fra bronzealderen, små tenvægte fra vikingetiden og en nøgle, som er fra middelalderen,« opremser Rikke Isler.
Fund vidner om oversøiske handelsforbindelser
Derudover er der fundet glimmerskifersten i grubehusene. De vidner om, at det lille samfund direkte eller indirekte har handlet med ting, der kom langvejs fra.
»Glimmerskifer kommer fra, hvad der i dag er Norge og har skullet importeres. Den blev brugt som kværnsten til at male korn til mel. Den fortæller os, at stedet har haft gode handelsforbindelser. Importen af kværnsten starter netop i vikingetiden og fortsætter helt op i middelalderen,« fortæller Maria Thiemke.
Ud over grubehusene, er der fundet bygninger, som kan have fungeret som staklader eller andre praktiske formål og altså også beboelseshuse.
»I den østlige ende af udgravningen har vi to huse i trelleborg-stil med deres karakteristiske vægge med to parallelle rækker af stolper og altså adskillige grubehuse i den vestlige. Men vi kan ikke sige noget om, hvorvidt de har ligget der samtidig,« siger Maria Thiemke, der afslører, at pladsen rummer et lille bygningsmysterie.
»Vi har en lille bygning med en grøft gravet hele vejen rundt om. Den er nok for lille til at have været et tårn, og det giver ikke mening at have en grøft rundt om en lade. Jeg har ikke set noget lignende før,« siger Maria Thiemke.
Håber på ny viden
Jens Ulriksen, der er arkæolog på Museum Sydøstdanmark, finder kollegernes fund interessant.
»Det er meget normalt at finde aktiviteter fra flere perioder det samme sted. Som udgangspunkt har beboerne haft det samme erhverv, nemlig landbrug. Derfor bliver man ofte i det samme område,« siger Jens Ulriksen.
»Det begynder at blive rigtigt spændende, hvis man kan knytte bebyggelser og grave sammen. Hvordan ligger gravene i forhold til husene? Kammergrave og vognfadinggrave tyder på en vis prestige, og kan man knytte en stormandsslægt til bebyggelsen, kan det være vigtig viden,« siger Jens Ulriksen.
Arkæologerne på udgravningen håber netop på, at der kommer ny indsigt ud af udgravningen.
»Det ville da være fantastisk lækkert at finde en veludstyret vikingegrav med vognfading, sjældne smykker, skrin og glasperler. Men drømmen er at finde noget, der kan give os ny viden. Noget vi ikke har set eller vidst før,« siger Maria Thiemke.
Arkæologerne har blandt andet fundet en såkaldt kammergrav, der tyder på, at den døde har haft høj status. (Foto: Mikkel Andreas Beck).
Den mørke plet er resterne af en stolpe fra et såkaldt trelleborg-hus fra vikingetiden. Klik videre og se billedet af et rekonstrueret hus. (Foto: Mikkel Andreas Beck).
Rekonstruktion af et trelleborg-hus fra vikingetiden. (Foto: Jutta234).
Økse fra stenalderen fundet ved udgravningen nord for Silkeborg. (Foto: Mikkel Andreas Beck).
Stenøksen set fra den anden side. (Foto: Mikkel Andreas Beck).
Nøgle fra middelalderen fundet i den midtjyske udgravning. (Foto: Mikkel Andreas Beck).
Middelaldernøglen set fra siden. (Foto: Mikkel Andreas Beck).
Mejsel eller hovedet fra en gildsmeds hammer? Uanset hvad det er, stammer den med al sandsynlighed fra bronzealderen. (Foto: Mikkel Andreas Beck).
Hammerhovedet eller mejsel - set oppefra. (Foto: Mikkel Andreas Beck).
