Annonceinfo

Enestående guldfigur af nøgen kvinde fundet på Bornholm

ForskerZonenI starten af maj 2013 blev en lille statuette fundet på en bornholmsk mark. Den lille guldfigur, som forestiller en slank, nøgen kvinde, er utroligt nok den femte i rækken af små, gyldne menneskefigurer fra området.

Kvindehovedet set fra tre sider. (Foto: René Laursen)

På den første majdag lokkede det gode vejr; en mark ved Smørenge i Vestermarie kaldte så at sige på at blive afsøgt igen.

Det er en bornholmsk lokalitet, som de seneste år har kastet overraskende fund af sig. Denne gang meldte en lille, nøgen kvindefigur af guld sin ankomst.

Den lille, stærkt svajede statuette, som er blot 4,2 centimeter høj og vejer 3 gram, er af en vis håndværksmæssig kvalitet og viser mange detaljer.

Kvinden har hængebryster og strakte arme

Fakta

NYT OM GAMMELT

Denne artikel er en del af det seneste nummer af Tidsskriftet Skalk, juni 2013.

Kvinden har en lang og slank krop, som kan være fremstillet af en tynd guldbarre. Hovedet er langstrakt med fremskudt kæbeparti og indridset hår. Brysterne hænger, og under begge skuldre ses indhak, som om armene har været snøret ind til kroppen.

Armene er strakte, og tommelfingrene er presset op mod hinanden, mens de øvrige fingre vender nedefter. På maven er mere tydeligt indridset et bredt zig-zag dekoreret bælte, og mellem de korte og tynde ben er kønnet markeret.

Muligvis forbundet med frugtbarhed og sundhed

Guldkvinden synes at stå på tæer eller at springe atletisk op med strakt vrist, og over de elegant udformede fødder ses både lægge og knæ.

Guldkvinden er her vist i stærk forstørrelse. Bemærk mavebælte, fod- og armringe. (Foto: René Laursen)

Set forfra er det nærliggende at forbinde den nøgne, frodige, atletiske kvindefigur med frugtbarhed og sundhed. Bagsiden er mærkværdig med 10 fremstående 'tænder', hvortil der ingen paralleller kendes.

Nøgne kvindefigurer er en sjældenhed i den nordiske jernalderkunst, hvor mandsfigurerne dominerer. Emnet vil forhåbentlig blive taget op senere i SKALK.

Den femte figur i rækken

Kvinden er utroligt nok den femte i rækken af små gyldne menneskefigurer fra Smørenge. De første fire forestiller antageligt alle mænd, mens der ikke er tvivl om kønnet på den sidst ankomne.

Parade af de fem guldfigurer, som hidtil er fundet på dette spændende sted. Hertil kommer flere guldgubber. (Foto: René Laursen)

Den første fandtes i foråret 2009, blandt andet ledsaget af flere guldgubber (se Skalk 2011:4), mens de næste tre fremkom i foråret 2012, hvoraf den største tidligere er blevet præsenteret (se Skalk 2012:2).

Fælles for de fem figurer er, at i hvert fald hovedet er plastisk udformet, men ellers er variationen stor.

Ploven har flyttet figurerne fra hinanden

De fem figurer er sandsynligvis nedlagt på samme sted, enkeltvis eller samlet, engang i 500-årene.

Tre er fundet inden for blot fem meter fra hinanden, mens to lå 10-15 meter længere væk, omtrent i dyrkningsretningen. Antageligt er det alene ploven, som har flyttet dem fra hinanden.

Stedet kan være valgt på grund af et eller flere kildevæld, og kun en udgravning vil kunne oplyse mere om stedets karakter. Planer herom er nu rykket højt op på ønskelisten.

Tidsskriftet SKALK

Denne artikel er en del af Tidsskriftet SKALK, juni 2013.

SKALK er et populærvidenskabeligt tidsskrift med nyt om dansk arkæologi og historie.

I det nyeste nummer af SKALK kan du også læse om:

SMEDEN, DER FLØJ
Et opsigtsvækkende smykke fra rigdomscenteret Uppåkra ved Lund illustrerer myten om Vølund Smed.

GULVLAGETS FARVESPOR
For første gang nogensinde er der påvist pollen (blomsterstøv) i en værkstedshytte fra vikingetiden, Her foregik øjensynligt plantefarvning.

TROSBEKENDELSE
Danmarks ældste krucifiks afbildes for første gang. Det blev fundet ved en udgravning på Als i 1927.

DANSKE LOV 1241
Den kendte 'Jyske Lov' gjaldt efter nye undersøgelser for hele landet og var dermed en rigslov, 442 ældre end Christian 5.s Danske Lov.

Læs mere og bestil abonnement på www.skalk.dk.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tidsskriftet Skalk

Tidsskriftet Skalk

Jelshøjvænget 29
DK-8270 Højbjerg

SKALK er et populærvidenskabeligt tidsskrift med nyt om dansk arkæologi og historie.

SKALKs artikler skrives af de førende fagfolk, men er let forståeligt for alle. Nye udgravninger, nye opdagelser og nye synsvinkler kendetegner bladet. Rigdom og hverdagsliv, mad og religion, musik og billeder er tilbagevendende emner i SKALK.

SKALK udkommer med 6 numre om året.

Videnskab.dk bringer udvalgte artikler fra Skalk. Hele numre kan læses ved at bestille abonnement på www.skalk.dk. Dette koster 292 kr. for året 2015.

 

Seneste artikler fra Tidsskriftet Skalk

Hej igen, Flemming Tak for

Hej igen, Flemming

Tak for svar.

Din tese er altså:

Den skandinaviske ikonografi, der viser unge pige i bro, symboliserer "døden og rejsen til den næste verden"?
Jeg mangler stadig en kilde eller en årsag til, hvorfor det er sådan.
En teori bør følges til dørs med skriftlige kilder/arkæologiske levn eller andet, der kan støtte argumentet. Jeg synes ikke, det er nok, blot at sige, at man ved meget om "urnordisk tanke" og derfor er det sådan.

Din kobling til søslagsrelieffet mangler også fuldstændig videnskabelig bund. Personen du nævner er tydeligvis ramt af et spyd, og tumler derfor bagover. I mine øjne er der intet underligt i hans positur, der meget godt understreger, at han - ja - er ramt af et spyd og falder i havet. Der er ikke noget, der i mine øjne, understreger at lige præcis denne person, ud af så mange, skulle have en særlig symbolsk betydning.

Undskyld det sene svar forresten - specialet kræver opmærksomhed;-)

kilden er beskedne moi

Hej Jacob,

Fortolkningen af en person der person "svæver" i en bro/flik-flak som værende en visuel beskrivelse af "døden, og rejsen til den næste verden”, er min egen, og flyder fra den viden om Bronzealderen jeg nu har været i stand til at koge op i en heksebryg.

Jeg ved ikke helt hvad "BA figurer" betyder, men jeg gætter på at "BA" er en forkortelse af Bronzealder.

Jeg har, synes jeg selv, en nogenlunde indsigt i urnordisk tanke, og min vurdering floder fra denne forståelse. At en række årsager, der vil fylde for meget at skrive uddybende om her, mener jeg det er det en rimelig antagelse at man kan sammenholde "søslags”-relieffet fra Pharaoh Ramses III.’s gravkammer ved Medinet Habu på Nilens vestlige bred med skandinavisk Bronzealderkunst, og derfor tanke.

Jeg viser den bid af "søslags"-relieffet jeg har brugt til at understøtte min fortokning i mit afsnit "Vandfolket “Danu/Denen/Denyen” fra egyptiske indskrifter":

http://www.verasir.dk/show.php?file=chap5-10-2.html

Mange af de skibe afbildet tilhører de angribende "vandfolk", hvoraf eet af disse kaldes "“Danu/Denen/Denyen”, som Homer igen kalder "Danaan", og som jeg i en lang søforklaring argumenter for er identisk til det skandinaviske Bronzealderfolk kaldet "tana, tani", dvs. yours truly. På et af disse skibe, og jeg har fremhævet skibets detaljer, ser vi en person svæve bagover, ud over skibets ræling, ramt af et spyd.

Jeg mener ikke det kan betvivles denne person, svævende bagover i en bro/flik-flak over et skib, er en visuel gengivelse ”døden, og rejsen til den næste verden”. At denne forståelse igen passer ind med urnordisk tanke om bådrejsen til den næste verden fra rummet nutiden til rummet fremtiden; at urnordisk tanke omkring "ånd" og "woð" (vade) også indeholder en forståelse for at man svæver under rejsen, gør at jeg er nogenlunde sikker på at min forståelse holder vand.

Det er også en tanke værd at Wulfila i 300 tallet e.Kr. på gotisk oprindeligt kalder det kristne paradis for ”wagg” i Paulus’ andet brev til korinterne (12:4).

Det gotiske ”wagg” må være identisk til ”vagga” (oldnordisk), ”vugge” (dansk) og ”wagga” (oldsvensk, svinge) og det oldengelske ”wagian” (svinge frem og tilbage). Ordet kan derfor næppe betegne De Dødes Verden, men formentligt den shamaniske tilstand ”woð”, hvor personen mentalt ”svæver/vugger i søen” i en tilstand af himmelsk velvære. Vi ved ikke hvad, hvis overhovedet, Wulfila kaldte det sted der i Lukas-evangeliet (23:43) skrives ”paradis”.

mvh

Flemming

Kilde?

Hej Flemming

Hvad er dine kilder til tolkningen af BA figurerne og deres betydning?

Mvh. Jacob

En person der "svæver"

En person der person "svæver" i en bro/flik-flak bagover betegner, i Bronzealderens kunstnerisk udtryk , "døden, og rejsen til den næste verden”.

Vi har følgende eksmpler på dette:

1. Helleristning fra Sottorp, Tanum Socken, Bohuslen (Bildnr: 30411049035, Raä nr: 356).

2. Tre svævende kvinder i snoreskørt og med en halsring (inventarnr. 5311). Dateret til år 1100-900 f.Kr. og fundet i Grevensvænge i midten af 1700 tallet (de to andre figurer kendes fra inventarlister, men er nu forsvundet).

3. Helleristning fra Högsbyn ved Råvarpen søen, Dalsland, nord for Bohuslen.

Samme "svævende" person, og med samme forståelse, kan i øvrigt ses på ”søslags”-relieffet fra Pharaoh Ramses III.’s gravkammer ved Medinet Habu på Nilens vestlige bred. Hans regeringstid var 1183-1152 f.Kr.

Tillykke med fundet.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer