Derfor er der så mange gode, nye tv-serier
Det amerikanske marked bugner af tv-serier af høj kvalitet. Det skyldes en mangeårig udvikling, som har gjort serierne mere målrettede og snævre.

Skuespilleren Michael C. Hall spiller titelrollen som kriminalteknikeren, der bijobber som seriemorder i tv-serien Dexter. Den vises på kabelkanalen Showtime. (Foto: Christian Weber, Chesi - Fotos CC)

Breaking Bad, Boardwalk Empire, Mad Men, Dexter, True Blood, Game of Thrones, Homeland, Modern Family.

Listen af gode, nye tv-serier er lang. Din lokale filmbutiks afdeling for tv-serier er utvivlsomt fyldt med mange af disse tv-serier.

I de seneste 30 år har tv-serien været inde i en udvikling, som i disse år kulminerer i et væld af yderst seværdige serier af høj kvalitet. Så høj kvalitet, at flere mener, at tv-serien oplever en tredje guldalder.

Det forklarer ph.d.-stipendiat på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, Brian Petersen, der har skrevet speciale om tv-serier:

»Den her bølge af niche-serier af høj kvalitet, begyndte sådan set allerede i firserne, og så brød den sporadisk igennem med serier som Twin Peaks og siden The West Wing. Nu har kvalitetstraditionen for alvor bidt sig fast,« siger han.

Kameraet er rettet mod kvalitet

De mest omtalte serier i dag er smalle, intelligente niche-serier med en fast defineret og relativt snæver målgruppe.

»Tidligere var målet at gøre alle seere lige glade. I dag er det tv-seriernes mål at gøre relativt få seere meget glade, og at holde fast i dem,« siger Brian Petersen.

Fakta

Tv-seriens tre guldaldre
Første guldalder - 1940-1955: Tv-seriernes og tv-spillenes første år med serier som I Love Lucy og Perry Mason.
Anden guldalder - 1990-2000: Halvfemserne gav tv-serien et stort kvalitetsmæssigt løft med serier som Hill Street Blues, Moonlighting, Northern Exposure, NYPD Blue og Homicide: Life on the Street
Tredje guldalder - 2005-?: Tv-serierne oplever stor popularitet i disse år med serier som Mad Men, Game of Thrones og Breaking Bad.

Desuden mener han, at del af tv-seriernes succes skal ses i sammenhæng med den teknologiske udvikling og et mere fragmenteret tv-landskab i USA. Kanaludbuddet er blevet øget, og der produceres derfor flere tv-serier end nogensinde før.

Ifølge en optælling af tv-serier Brian Petersen har foretaget, var der i 2008-2009-sæsonen 172 igangværende serier på de amerikanske netværkskanaler og 90 på kabelkanalerne. I alt 262 serier.

Tv-serier er blevet højkultur

Tv-serier har i mange år været anset for mindre fine end film, men det har ændret sig.

»Efter årtusindeskiftet er tv-serier blevet højkultur. Det var de også i fyrrerne og første halvdel af halvtredserne. Da tv-serierne var ude i kulden, var det på grund af de mange bredt anlagte standardformater fra anden halvdel af halvtredserne og fremefter. Men nu er tv-serierne igen blevet alment anerkendt som stor fortællekunst,« siger Brian Petersen, og fortsætter:

»Det er helt sikkert blevet mere velanset at lave tv-serier. Jeg kan huske, at da David Lynch, som jo var en respekteret filmkunstner, lavede en tv-serie (Twin Peaks, red.), var der nogle, som mente, at han havde solgt ud. Men han havde set helt rigtigt, han var bare for tidligt ude,« siger Brian Petersen.

I dag laver de store drenge fra filmbranchen tv-serier, uden nogen ser ned på det: Martin Scorsese, Steven Spielberg, Coen-brødrene. Og filmstjerner som Sigourney Weaver, Kate Winslet og Kevin Spacey står i kø for at medvirke. Forfatteren Salman Rushdie er ved at skrive en tv-serie.

»Tv-serierne rider på en bølge lige nu. Det bliver spændende at se, hvor længe det kan blive ved,« siger Brian Petersen.

Sidste afsnit af M*A*S*H: 121,6 millioner seere

Clayton Moore i rollen som The Lone Ranger i tv-serien fra 1949 af samme navn. Det var én af de populære tv-serier under det, der regnes som tv-seriens første guldalder (Foto: Movie-Fan)

Fælles for de mange nye, roste serier er, at de sjældent har særligt mange seere. Den tv-serie, som har haft flest seere på et enkelt afsnit, var M*A*S*H. Hele 121,6 millioner amerikanske seere så seriens sidste afsnit i 1983. Til sammenligning havde sidste afsnit af The Sopranos 'kun' 11,9 millioner seere, mens et Mad Men-afsnit i gennemsnit har omkring tre millioner seere.

»Seertallet på de fleste kabelserier, som er de mest hypede, ligger på omkring to-tre millioner på det amerikanske hjemmemarked. To-tre millioner er jo ikke ret mange, når man tænker på, at to millioner danskere ser Krøniken. Men bare fordi der er færre seere, betyder det ikke, at det ikke er kvalitet,« siger Brian Petersen.

»Tværtimod.«

»Kabelkanalerne har fundet en forretningsmodel, som gør, at de ikke behøver skyhøje seertal, for at få det til at løbe rundt. De er ikke mindre kommercielle end netværkene. For dem handler det bare ikke primært om at sælge reklamer, men om at have faste abonnenter. Det får de ved at være repræsenterede i diverse kabelpakker. Jo mere positiv omtale kabelserierne får, jo større er sandsynligheden for, at deres moderstationer forbliver i tv-pakkerne,« siger han.

»Seertalsmæssigt er for eksempel Mad Men jo ingen succes. Men til gengæld er serien blevet et brand for tv-stationen AMC, der sender den,« siger Brian Petersen.

De amerikanske serier, der er blevet vist på de danske tv-kanaler har også sjældent høje seertal. Men til gengæld går DVD-salget af serier herhjemme strygende.

Kabelkanalerne har magten

Brian Petersen forklarer, at kabelkanalerne har magten lige i øjeblikket, mens netværkskanalerne spiller andenviolin.

Fælles for de nye, populære tv-serier er, at de er meget niche-prægede og at deres seertal ikke er prangende. Her er det to menneskekødssultne zombier, som de overlevende mennesker kan risikere at støde på i tv-serien The Walking Dead fra kabelkanalen AMC. (Foto: kileyblaqkyear)

Det er kabelkanalerne, der definerer stilen og fortællemåden, og det er dem, der skaber tidens mest omdiskuterede serier, som så typisk får et par mere tamme efterligninger på netværksstationerne. 

Sådan har det været siden kabelkanalen HBO i 1997 satte en ny dagsorden ved at lancere egenproducerede serier i form af blandt andre OZ, Sex and the City, Six Feet Under og The Sopranos.

»På netværkene er der en hel masse ting, de ikke må. De må ikke vise vold, nøgenhed eller bruge bandeord, så de har nogle begrænsninger i forhold til kabelkanalerne, der må næsten alt, fordi køberne selv har valgt kanalerne til.«

»Men fordi kabelserierne stjæler mange af de mest attraktive seere – kvalitetsbevidste og købedygtige seere i alderen 18-49 år – fra netværkene, er de nødt til at tage kampen op ved også at producere serier til denne målgruppe. Og derfor konkurreres der i øjeblikket lykkeligvis på kvalitet,« siger Brian Petersen.

Tv-seriens første guldalder regnes for at være i serierne og tv-spillenes første år i perioden fra 1940 til 1960. Anden guldalder lå i halvfemserne med serier som Hill Street Blues, Moonlighting, NYPD Blue og Homicide: Life on the Street.

Ifølge Brian Petersen fremhæves 70’erne ofte som et lavpunkt i tv-seriens historie, men, siger han:

»Man kan altid finde eksempler på noget godt.«

Mange af Brian Petersens og andre film- og mediefolks betragtninger om nye tv-serier kan læses i den seneste bogudgave af filmtidsskriftet Kosmorama.