De frie markedskræfter har en undervurderet skyggeside
Moderne vestlig økonomi er, hvad enten vi vil eller ej, bygget op omkring et stadigt voksende forbrug. Men de frie markedskræfter har en skyggeside, og vi bør være langt mere skeptiske, når markedet forsøger at lokke os til at træffe dårlige beslutninger, mener de to amerikanske økonomer, George A. Akerlof og Robert J. Shiller.
Så længe der er profit i sigte, bliver vi kunder manipuleret, så vi lokkes til at købe ting, som ikke nødvendigvis er gode for os. (Foto:<a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-294354323/stock-photo-woman-buys-sweets.html?src=vgm2YxIYFHJyEQZ-AaMVlQ-1-0">Shutterstock</a>)

Nu om dage er det ikke usædvanligt at møde 11-årige børn med type 2-diabetes. Og det ser vi en af årsagerne til, hver gang vi står ved kassen i det lokale supermarked. Her bugner hylde efter hylde med fristende slik og chokolade.

Det betyder ikke, at butikschefen er ondskabsfuld eller uansvarlig, for hvis han eller hun har sine betænkeligheder ved denne uskik, står de over for at dilemma - for butikken skal selvfølgelig være profitabel.

Supermarkedernes marginer er meget klemte, så butikchefen har egentlig ikke noget valg. Slik og chokolade er nødt til at stå som det sidste, kunderne passerer i supermarkedet, og hvor de ikke kan undgå at se det.

Sagt med andre ord, så er der et økonomisk balancepunkt, hvor forretningerne udnytter hver lejlighed til at profitere, og det indebærer, at slikket er placeret helt oppe ved kassen. 

Men det er mærkeligt, at selvom økonomerne forstår, at mennekser fristes til at købe noget, som ikke er godt for dem, så indser de ikke, at det sker på grund af fremherskende økonomiske principper.

De har ikke indset, at de frie markedskræfter ikke alene leverer de ting, som vi ønsker, de lokker os også til at købe ting, som ikke gode for os - så længe vi betaler, og uanset hvad prisen måtte være.

Der mangler indsigt i de frie markedskræfter

Ligesom de frie markedskræfter kan komme offentligheden til gode gennem 'markedets usynlige hånd' - sådan som Adam Smith (se faktaboks) forudså for mere end to århundrede siden - kan de også være skyld i meget andet.

Så længe der er profit i sigte, vil de frie markedskræfter manipulere, snyde og bedrage os, udnytte vores svagheder og lokke os til at købe ting, som ikke er gode for os. Det er også en af markedsligevægtens (et økonomisk ligevægtsprincip med udgangspunkt i teorien om den generelle ligevægt) fundamentale egenskaber, hvor udbud og efterspørgsel udligner hinanden.

Vores økonomkolleger har ikke indset, at det er et generelt princip, på trods af at de anerkender adfærden i enkeltstående tilfælde. Det er derfor, at så meget går så grueligt galt - som eksempelvis i forbindelse med slik, der frister ved kassen.

Fakta

Adam Smith (5.6.1723-17.7.1790), skotsk samfundsfilosof og økonom, er en af de betydeligste skikkelser i samfundsvidenskabens og især økonomiens historie. Han kaldes også for den økonomiske liberalismes fader.

Adam Smiths berømmelse hviler på især to værker, The Theory of Moral Sentiments (1759) og An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (1776, Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, 1779-80) (ofte blot omtalt som The Wealth of Nations), et klassisk hovedværk inden for sit område, da det behandler det stadig aktuelle spørgsmål om, hvorfor nogle lande er rige, andre fattige.

I The Wealth of Nations beskrev Smith arbejdsdelingen som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand.

Adam Smith argumenterede desuden for, at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver som handlede i strid med markedets interesser og ønsker blev økonomisk straffet.

Han var følgelig fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller.

Kilde: Den Store Danske

Vi økonomer burde have råbt højlydte advarsler før den store finansielle nedtur i 2008. Vi burde have indset, at folk ikke skulle have optaget kæmpe huslån, og at bankerne ikke skulle have udlånt så store beløb på så usikker en basis. Men kun ganske få advarsler blev ytret - vi burde have været meget mere skeptiske.

Men det handler ikke udelukkende om økonomerne, og hvad vi mener. For det, vi fortæller hinanden i de forskellige fakulteter, har gennem medierne en indflydelse på politikere og den offentlige meningsdannelse.

Denne mangel på indsigt i de frie markedskræfters bagside videregives til politiske beslutninger. Offentligheden indser ikke, at den økonomiske ligevægt betyder, at hvis nogen kan profitere på noget, så er det helt sikkert, at en eller anden vil forsøge at gøre det, så længe der ikke er en lov, der forbyder det eller en offentlig protest mod det.

Markedet er fyldt med virksomheder, der udnytter os

For nylig skrev vi en bog kaldet 'Phising for Phools', som beskriver den fundamentale logik, der ligger til grund for økonomien, og som går helt tilbage til Adam Smith (se mere i videoen under artiklen).

Bogen drager netop denne konklusion: Markedskræfterne er ikke milde og godartede og arbejder ikke for vores fælles gode. I stedet er markedet fyldt med virksomheder, som søger at udnytte vores svagheder for at få os til at købe deres produkter. Vi underkaster os dem, som 'lokker' os til dårlige beslutninger.

Vi ville gerne bevise, at det virkelig kan have en effekt på vores velvære, når vi bliver fristede til at foretage dårlige beslutninger. Og det var meget let for os at finde beviser.

I fire store områder i vores liv - privatforbrug, investeringer, sundhed og politik - tager vi beslutninger, som ingen ved nærmere eftertanke ønsker.

Alligevel tager vi disse beslutninger, og de frie markedskræfter leverer dem på samme måde, som de tilfredsstiller vores mere godartede indskydelser.

Historisk set er vi velhavende - og samtidig fattige

I USA - hvor man historisk set aldrig har været mere velhavende - er de fleste indbyggere bekymrede for, hvordan de skal kunne betale alle deres regninger.

I dag er det ikke ualmindeligt at møde børn med type 2-diabetes. En af årsagerne til det ser vi, hver gang vi står ved kassen i det lokale supermarked. Her bugner hylderne med fristende slik og chokolade. (Foto:<a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Vi fristes ustandseligt og har meget svært ved at holde os til budgettet. Derfor har en gennemsnitlig amerikansk familie mindre end én måneds udgifter til rådighed på deres bankkonto.

Halvdelen af alle adspurgte i en rundspørge fra 2011 fortalte, at de ville have store problemer med at rejse 2.000 dollars (cirka 14.000 kroner, red.) på en måned, hvis det skulle blive nødvendigt.

Vores omtrentlige beregning foreslår, at 20 procent af os vil gå konkurs på et eller andet tidspunkt.

De finansielle opture og nedture forekommer, fordi de historier, vi fortæller til os selv og andre, spreder sig som epidemier. Det er disse historier, der fører til dårlige investeringer, og når det først begynder at gå galt, falder tiltroen, og det truer hele det finansielle system.

Medicinalindustrien og fødevareproducenterne er medansvarlige

Med hensyn til sundhed og helbred leverer markedskræfterne tobak, som ifølge Centers for Disease Control and Prevention (det amerikanske sundhedsministerium, red.) er ansvarlig for næsten 20 procent af alle dødsfald i USA.

Medicinalindustrien sælger præparater med ukendte længerevarende bivirkninger, som kan være ganske alvorlige.

Og de store fødevareproducenter serverer mad, der er så proppet med sukker og fedt, at 75 procent af alle amerikanere er overvægtige, og mere end halvdelen af dem lider af fedme. Og så videre og så videre.

Slutteligt er det politiske system også som det frie marked: Man konkurrerer om stemmerne. Også her finder man lokkeri og ligevægt. For at forblive ved magten er politikerne nødt til at rejse penge fra interessegrupperne og bruge dem på TV-reklamer, som viser hvor gode mennesker, de i virkeligheden er.

Kapitalismens mørke bagside skal indregnes i politiske målsætninger

De frie markedskræfter fører måske til velstand, men de leverer mere end de goder, de tilskrives.

'Phising for Phools' beskriver den fundamentale logik, der ligger til grund for økonomien, og som går helt tilbage til Adam Smith. (Foto: Princeton University Press/The Conversation)

Denne modvilje mod at anerkende markedskræfternes mørke side understøtter økonomernes basale tankegang og fører til dårlige politiske beslutninger. 

Det ville være langt bedre og mere modent at indbefatte og integrere kapitalismens mørke bagside, når man udarbejder politiske målsætninger.

Det økonomiske system fungerer ikke kun på grundlag af individuelle incitamenter, men også fordi en lang række individuelle helteskikkelser, sociale instanser og regeringsregulativer begrænser markedets mørke side, og hvor meget phising vi udsættes for.

De er en balanceakt at filtrere det dårlige fra, mens man lader de virkelige fordele ved de frie markedskræfter komme igennem nettet.

Denne holdning udfordrer den nutidige økonomiske tankegang. Men der er et kæmpe udbytte i sigte, hvis vi inkorporerer den i vores holdning til økonomi. 

For ligesom vi elsker vores børn, bør vi også elske de frie markedskræfter - men ligesom med vores børn, begår vi en stor fejl, hvis vi tror, de er perfekte.

I videoen kan du høre Robert J. Schiller fortælle om bogen Phishing for Phools, der beskriver den fundamentale logik, som ligger til grund for økonomien (Video: George A. Akerlof & Robert J. Shiller Princeton University Press)

George A. Akerlof modtager støtte fra International Monetary Fund og Social Interactions, Identity and Well-being Program of the Canadian Institute for Advanced Research. Robert J. Shiller er tilknyttet Competitive Markets Advisory Council for the Chicago Mercantile Exchange og leder af American Economic Association for 2016. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-ClarkThe Conversation