Annonceinfo

Danmark bombede Algier – og glemte alt om det

Danmark førte sig frem med alliancer, fredstraktater og bombninger af udenlandske storbyer i 1700-tallet. Men begivenhederne blev skrevet ud af Danmarkshistorien af politiske årsager.

Danmark bombede Algier, men dette træsnittet viser en hollandsk flåde på seks skibe, midt i en hævnaktion ved samme by, hvor 125 pirater smides i havet, bundet ryg mod ryg. (Foto: Jan Luyken)

Det er nok svært at forestille sig, at Danmark skulle have været i krig med Nordafrika.

Men ifølge historiske kilder bombarderede en dansk flåde faktisk havnebyen Algier i 1770.

Det lyder måske ikke som en nyhed. Nyheden er måske snarere, at begivenheden stort set er gået i glemmebogen i den danske historieskrivning.

»Det ikke passer ind i fortællingen om Danmark som en neutral småstat, at sende en større eskadre til Middelhavet for at bombardere en storby,« fortæller Lars Struwe, der netop har færdiggjort en ph.d.-afhandling i historie om Danmarks rolle som magt i 1700-tallet.

Pirater i Middelhavet

Årsagen til bombardementet var det omfattende pirateri, der plagede Middelhavet i mange hundrede år. Danmark havde ganske vist i 1750erne indgået en traktat med bey'en, den muslimske hersker, i Algier, om at lade de danske skibe i fred.

Men i 1768-69, krævede bey'en en genforhandling og stillede alt for høje krav, og det sagde danskerne nej til. Derefter begyndte de algierske pirater at tage danske skibe.

Fakta

VIDSTE DU

Den verdensberømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen var med på det skib til Rom, som lagde til i Tunis på diplomatisk mission, for at forhandle med bey'en om, hvordan man kunne få styr på pirateriet, og få sikret de danske skibe.

Så i 1769 sendte Danmark en flåde med såkaldte bombardérskibe til Algier, i hvad man døbte 'Den Algierske Ekspedition'. De bombarderede byen i to dage, før de måtte opgive, fordi skibene ikke var ordentligt udrustede.

Danmark var ikke en fredelig småstat

Både fredstraktaten og bombardementet af Algier må siges at være store udenrigspolitiske begivenheder. Alligevel er de nærmest gået i Danmarkshistoriens glemmebog. Kun enkelte militærhistorikere har behandlet emnet.

Når det er lykkedes at glemme bombningen, skyldes det ifølge Lars Struwe, at udenrigsministeriets direktør i 1864, Peter Vedel, efter Danmarks nederlag ved Dybbøl, var interesseret i at 'brande' Danmark som en fredelig småstat, der altid kom galt af sted, når de blandede sig i udenrigspolitiske anliggender.

»Udenrigsministeriets direktør udvalgte sit kildemateriale meget nøje, for at skabe en bestemt fortælling, og man ville meget gerne skrive 1700-tallet ind i den fortælling. Men den passer ikke med det kildemateriale vi har, og den stemmer ikke overens med, hvordan udlandet så på os,« forklarer Lars Struwe, og eksemplificerer:

»Et eksempel er, Kong Frederick den Store af Prøjsen beordrede en mobilisering af hæren i 1749, fordi han var bange for et dansk-russisk angreb på Prøjsen. 20 år senere var Danmark allieret med Rusland, som lå i krig med det Osmanniske Imperium, og bombardementet af Algier var et led i den alliance. Den slags alliancer og angreb på andre lande, svarer til en stormagts handlinger. Det er ikke noget en selvstændig småstat foretager sig.«

Pirater plagede Europa i århundreder

Lars Struwes forskning bliver bekræftet af et forskningsprojekt ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Takket være Hollywood er de caribiske pirater de mest berømte, som Kaptajn Blackbeard, på denne afbildning fra 1734. Men pirateriet i Middelhavet berørte faktisk de fleste europæiske nationer endnu mere. (Foto: Thomas Nicholls)

Lektor i litteraturvidenskab Anne Fastrup er sammen med sin kollega professor Peter Madsen stødt på fortællingen om danskernes bombardement af Algier i forbindelse med et forskningsprojekt om, hvilken rolle Islam har spillet i europæisk litteratur:

»Nordafrikansk og tyrkisk pirateri i Middelhavet foregik fra kystbyer som Algier, Tripoli, Tunis. Det var et massivt problem fra begyndelsen af 1500-tallet og helt op til omkring 1830, og det berørte det stort set alle europæiske nationer,« fortæller Anne Fastrup, og tilføjer:

»Der var en omfattende økonomi omkring kristne fanger fra Europa. Sørøverne fra Nordafrika tog folk til fange for at tjene penge - enten ved at sælge de tilfangetagne på slavemarkederne i Nordafrika, eller ved at kræve løsepenge fra deres slægtninge i Europa.«

Præster nedskrev eksfangers beretninger

Det kan måske undre, at en gruppe litteraturforskere på beskæftiger sig med historisk underbelyste politiske forhold. Men Anne Fastrup, Peter Madsen og deres to kollegaer er kommet på sporet af pirateriet gennem et litterært fænomen; de såkaldte fangenskabsberetninger, skrevet kristne europæere, som har siddet i fangenskab i Nordafrika.

Fangenskabsberetninger kendes også fra Danmark. Og disse danske eksempler bidrager Anne Fastrup og Peter Madsen med til et europæisk netværk af forskere, der studerer beretningerne.

»En af fangenskabsberetningerne er skrevet som en dialog mellem en tidligere fange og en præst, som laver religiøse udlægninger af fortællingen; at den siger noget om, at livet her på jorden er en lidelse og så videre,« fortæller Peter Madsen.

Fakta

J. F. STRUENSEE

Johann Friedrich Struensee (1737-1772) var livlæge for kong Christian d. 7. Fordi kongen var sindssyg og uden interesse i eller vilje til at regere landet, fik Struensee, gennem intriger og et forhold til dronning Caroline Mathilde, tiltusket sig den reelle regeringsmagt. Han nåede at styre landet i knap to år, før han blev væltet, dømt og henrettet.

Det eksempel peger på, at mange af disse fangenskabsberetninger kan være nedskrevet eller påvirket af præster.

For kirken var selvfølgelig interesseret i at finde ud af, om de tidligere tilfangetagne var konverteret til Islam i fangenskab, eller om de talte sandt, når de benægtede at have konverteret.

»Der findes også en berømt beretning fra Island, hvor en hel by på op mod 400 mennesker blev taget til fange og bortført til Algier. Den beretning blev nedskrevet af en præst, og ligger i øvrigt til grund for en dansk børnebog fra 1950'erne af Kirsten Bang, som hedder 'Slave hos tyrkerne',« fortæller Peter Madsen.

Løsepengeindsamling ved søndagsgudstjenesten

Fangenskabsberetningerne var et udbredt fænomen over det meste af Europa, fordi der var så mange der havde prøvet at sidde i fangenskab:

»Middelhavspirateriet var et meget større problem end de somaliske pirater er i dag. Flere 100.000, måske millioner af europæere taget til fange af afrikanske og tyrkiske pirater, og sat i muslimsk fangenskab,« forklarer Anne Fastrup.

For at få et billede af, hvor udbredt fænomenet har været for den almindelige befolkning, kan man se på, hvordan der blev samlet penge ind til at løskøbe de fangne.

Fakta

VIDSTE DU

Da skuespilforfatteren Ludvig Holberg sejlede på et skib i Middelhavet, beretter han i sine levnedsbreve over et par sider, hvordan han så sørøvere og frygtede for overfald.

Men oversætteren Aage Kragelund, som oversatte Holbergs levnedsbreve fra latin til dansk, spekulerer i sine noter på, hvor meget der nu er sandt, og hvor meget der er fri fantasi, for i beretningen er der kunstfærdigt indflettet citater fra Virgil og andre forfattere.

At Holberg skriver om det, viser dog, uanset om han virkelig har oplevet det eller ej, at der var en risiko for at blive overfaldet på denne rute.

Man kunne få tilladelse af kongen til at rejse landet rundt for at samle penge ind, og det gjorde man under søndagsgudstjenesterne i kirkerne:

»Det har været en ugentlig søndagsoplevelse at gå i kirke, og høre nogen samle penge ind; 'Min søn sidder fangen hos tyrken',« fortæller Peter Madsen.

Slavekassen

Ifølge Lars Struwe var danske sømænd dog lidt heldigere stillet end deres udenlandske kollegaer. Den danske stat oprettede nemlig den såkaldte 'Slavekasse' i midten af 1600-tallet, som en slags forsikringsfond for sømænd der sejlede i Middelhavsområdet.

Med pengene fra Slavekassen, der eksisterede indtil omkring 1748, kunne danske sømænd købes fri, hvis de blev taget til fange.

I sin netop færdiggjorte ph.d.-afhandling konkluderer Lars Struwe, at Danmark ikke var en fredelig småstat i 1700-tallet, men en europæisk mellemmagt. Og i det der kaldes den nordeuropæiske sikkerhedskompleks, som involverer Nordtyskland og Skandinavien, var Danmark en stormagt.

Småstat eller stormagt; oprettelsen af Slavekassen tyder i hvert fald på, at Danmark allerede i 1700-tallet havde træk til fælles med en velfærdsstat.

Den Algierske Ekspedition

Den Algierske Ekspedition i 1769-70 slog fejl, fordi den danske flådes krigsskibe ikke var beregnet til at bombardere mål på landjorden: Det kræver nemlig, at man kan skyde op i en bue, og de danske krigsskibes kanoner skød vandret.

Så man udrustede nogle handelsskibe i Københavns havn til bombardérskibe, med såkaldte mortérkanoner, som skyder op i en bue. De blev sendt af sted til Algier, men kunne ikke holde til bombardementet, og blev rystet fra hinanden af skudene, så de måtte trække sig tilbage.

Man planlagde at bygge nye skibe, og vende tilbage året efter. Men det satte den kong Christian d. 7.s livlæge, Struensee, en stopper for, fordi det var for dyrt. Det opgør var en del af et magtspil mellem Struensee og udenrigsminister Bernstorff, som endte med at blive fyret på grund af affæren.

Ja, der er såmænd ikke så

Ja, der er såmænd ikke så meget nyt under solen. Det kan godt være vi ikke var så dygtige dengang, men vi var da i det mindst handlekraftige.

Neutral ?

"»Det ikke passer ind i fortællingen om Danmark som en neutral småstat, at sende en større eskadre til Middelhavet for at bombardere en storby,« fortæller Lars Struwe"
Hvornår har Danmark været neutral, bortset fra omkring 1 verdenskrig til slutningen af 2 verdenskrig (ca. 30 års tid) ??
Jeg ved godt vi har kaldt os neutral og været det i nogle siturationer. Men ellers ikke.

SV:At forestille sig

"Det er nok svært at forestille sig, at Danmark skulle have været i krig med Nordafrika."O

Vi har også været i krig i vest Afrika, og i Israel, så det kan der ikke være noget underligt i.

SV:Der er forskel på regler

Redaktionen har fjernet et indlæg fra en bruger, som ikke optræder under eget, fulde navn.

Det synes jeg er komisk, når beskeden er signeret "Vibeke, videnskab.dk".
Reglerne om fuldt navn håndhæves ellers meget strengt her på stedet. Men der er åbenbart forskel på regler og regler, alt efter om det er redaktionen eller brugerne.
Drop det hellere, det er ganske normalt at folk ønsker at skrive under fornavn eller pseudonym på nettet, og hvad skulle der egentlig ske ved det? Redaktionen skal naturligvis skrive under fuldt navn, de står jo inde for foretagendet.

Jo, det er en dummert af format....
I øvrigt, om det er fulde navn eller ej betyder ikke en kæft. Jeg kunne lige så godt kalde mig enten Lars Larsen, Peter Lundin, Nikolas Benthler eller bare Bent. Men glemmer jeg Hansen futter Vibeke uden efternavnet over i de meget små sko, og kyler mit indlæg væk... Komisk Vibeke.... meget uprofessionelt.
Bare Bent

At forestille sig

"Det er nok svært at forestille sig, at Danmark skulle have været i krig med Nordafrika."
Overhovet ikke.....
Se i dag i Afghanistan og Irak. Godt nok med landteopper, men alligevel og Danmark i en ørkenkrig, og gudhjælpe mig en ubåd i Irak.
Og i piratjagt  ved Somalie.
Danmark har altid haft det med at stikke snotten frem, nogle gange for langt fremme. Dog har der været ro på i ca. 130 års til fra 1864-1990 og nu er vi så småt begyndt igen...
Så at forstille sig Danmark......... JO

Der er forskel på regler

Redaktionen har fjernet et indlæg fra en bruger, som ikke optræder under eget, fulde navn.

Det synes jeg er komisk, når beskeden er signeret "Vibeke, videnskab.dk".
Reglerne om fuldt navn håndhæves ellers meget strengt her på stedet. Men der er åbenbart forskel på regler og regler, alt efter om det er redaktionen eller brugerne.
Drop det hellere, det er ganske normalt at folk ønsker at skrive under fornavn eller pseudonym på nettet, og hvad skulle der egentlig ske ved det? Redaktionen skal naturligvis skrive under fuldt navn, de står jo inde for foretagendet.

Forvrøvlet artikel, men interessant emne

Artiklen er generelt meget dårligt skrevet:
"Kong Frederick den Store" "Det ikke passer ind i fortællingen" osv. osv.
Hvad indholdet angår, så det jo helt ukorrekt, at den danske straffeekspedition er ukendt. Det må da kun være for politisk korrekte typer, der har brugt gymnasietiden på at studere onde hvide mennesker, der forfulgte de stakkels negre. Konspirationsteorierne vedr. dansk udenrigspolitik er heller ikke egnet til andet end at "please" sig til en fast stilling i et eller andet venstresnoet "forsker"-miljø.
I det hele taget ved man jo godt, hvad klokken er slået, når en forsker begynder at fable om "myter" og "fortællinger". Så skal Vesten mv. bashes, og så til helvede med sagligheden. Sjovt nok fortager man aldrig en "myte"-testning vedr. f.eks. islam, hvem der dominerede slaveriet i Afrika, hvordan indianerne behandlede hinanden før Columbus' ankomst, om "palæstinenserne" overhovedet kan siges at være en nation eller et folk osv. osv.?
Hvad det normative angår, så skal vi da være stolte af aktionen mod de norafrikanske banditter og terrorister. Muslimer forstå jo kun vold.
Muhammedanernes racistisk slavetogter førte jo til død og ulykke for minimum en mio. hvide europæere. Dette er i øvrigt kun en mindre side af muhammedanernes hærgen i Europa. Tyrkerne var således langt værre, idet anslået minimum 5 mio kristne fra Balkan og Ukraine/Sydrusland blev bortført i et veritabelt Holocaust.
Hvad neger-slaveriet angår, så var det jo en arabisk specialitet (faktisk var hele balladen i Sudan m. "mahdien" osv. i høj grad foranlediget af velmenende englændere, der ville standse arabernes traditionelle slavehandel). Men Sudan (arabisk for "de sortes land") er jo  stadig i dag et produktivt område for arabiske slavehandlere, der årligt leverer i titusindvis af slaver over Rødehavet til Saudiarabien.
Mht. slavejægerne i Nordafrika, så var det jo først englænderne og amerikanerne, der fik styr på disse Barbareskstater i starten af 1800-tallet ved nogle effektive bombardementer (som bekendt omtales dette i United States Marine Corps' slagsang - indsatsen var en af de første oversøiske for det unge USA).
Det der endeligt satte en stopper for muhammedanernes racistiske hærgen var dog "de onde franskmænds kolonisering af Algeriet fra 1830 og frem. I virkeligheden (men politisk korrekte historikere beskæftiger sig jo ikke med virkeligheden eller saglig videnskab) var franskmændenes tilstedeværelse i Nordafrika en ren forsvarshandling.
Fandt en enkelt seriøs (og modig) forsker, der tør sige sandheden om islam og slaveri:
http://researchnews.osu.edu/archive/whtslav.htm
 
 
 

SV:Intet nyt

Jeg vil nu mene at pointen er meget klar...
Mange historikere vil formentlig synes det er ret interessant at man bevidst vælger at udlade dele af det historiske forløb af politiske årsager..
Det skaber jo tvivl om, hvorvidt den nuværende nedskrevne historie rent faktisk passer? Og svaret er jo ganske naturligt, at selv de mest sikre ting pludselig bliver modbevidst.
"Når det er lykkedes at glemme bombningen, skyldes det ifølge Lars Struwe, at udenrigsministeriets direktør i 1864, Peter Vedel, efter Danmarks nederlag ved Dybbøl, var interesseret i at 'brande' Danmark som en fredelig småstat, der altid kom galt af sted, når de blandede sig i udenrigspolitiske anliggender."
»Udenrigsministeriets direktør udvalgte sit kildemateriale meget nøje, for at skabe en bestemt fortælling, og man ville meget gerne skrive 1700-tallet ind i den fortælling. Men den passer ikke med det kildemateriale vi har, og den stemmer ikke overens med, hvordan udlandet så på os,« forklarer Lars Struwe...
En anden pointe kunne være om udlandet ser på os med andre øjne end vi selv opfatter os? Og hvilken konsekvens har det? Der er jo mange eksempler bare i vores nutid, hvor dette spørgsmål er højest relevant!
Der gik lige lidt kludder i rækkefølgen af indlæggene, beklager den evt. gene..
 
 
 

SV:SV:Intet nyt

videre...
Det er jo ret interessant at udlandet måske ikke opfattede os som vi selv gjorde det på dette tidspunkt - det gør de måske heller ikke idag?
Så istedet for at generalisere og skære alle humanister over én kam som værende myteopfindere, så kunne du måske tage en anden og mere åben tilgang til historieforskning, hvor PhD projektet her faktisk stiller et meget centralt spørgsmål, nemlig om vi kan regne med den opfattelse af historien som vi har idag?
Hvem kan have skjulte dagsordener?
Et eksempel fra vores egen politiske tid er at der findes talrige eksempler på statistikker og papirer der "forsvinder" fra ministerierne..
Et andet eksempel er de såkaldte "kanons" der skal bestemme indholdet i forskellige fag, herved bestemmer man bevidst og reelt hvilken "vinkel" de studerende skal få på forskellige emner....
Det synes jeg da er MEGET uhyggeligt............det kalder man indoktrinering..
Men hvad ved jeg? Jeg læser jo kun historie på 4. semester på Århus Uni............
 

Indlæg fjernet

Redaktionen har fjernet et indlæg fra en bruger, som ikke optræder under eget, fulde navn.
Vibeke, videnskab.dk

Intet nyt

Hvad er egentlig pointen med artiklen? Den modsiger jo sig selv.
Baggrunden for at Danmark angreb dem er så rigelig beskrevet i artiklen. Algier var jo en veritabel slyngelstat af sørøvere, mordere og slaveholdere. Danmark har da ikke noget at skamme sig over der.
Danmark blev først en småstat efter tabet af flåden i 1807 og tabet af Norge 1814. Indtil da var vi en mellemstor magt, og på havene var vi en ganske stor magt med både en stærk flåde og handelsflåde.
Det er der heller intet som helst nyt i.
Det er meget typisk at humanister opfinder "myter" og "fortællinger" som de derefter dementerer via deres såkaldte forskning. Kan de ikke bare nøjes med at forske og lade være med at pådutte os myter.

Hvormeget kan man medtage?

Når du skriver en historiebog så må du udvælge de begivenheder som fik langsigtede perspektiver. Et totalt mislykket togt er ikke noget at gemme på.

Island,

Det må med, at de algierske pirater også plyndrede Island og gjorde fanger til slaver, islændingenes anmodning om hjælp til frigivelse af slaver, var en del af motivationen for at sende flåden til Afrika.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

  • 18. april 1864: En hårsbred fra døden

    Man har lov til at være heldig, men når kuglerne fyger om ørerne på én, er det også nødvendigt. Der findes beretninger om soldater, som reddede livet på de mest utrolige måder, til trods for at de blev ramt af et velrettet skud eller af en granatsplint.
    Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk
  • Derfor giver Pharrells musik dig lyst til at danse

    Trommerytmer, der efterlader plads til dansetrinene, giver størst nydelse og lyst til dans, viser ny dansk forskning. Men hvad er det egentligt for noget musik, der får os op af sæderne?
  • Findes der ultimative sandheder?

    TÆNKEPAUSER: Vi kan finde sandheden mange steder og i vidt forskellige former. Men sandheden om naturvidenskabens sandheder er sandelig noget helt særligt.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo