Tænk, hvis man kan tabe sig bare ved at slette sin Facebook-profil.
Det lyder som ren ønsketænkning, men ny forskning fra Ohio State University viser, at det måske er muligt. Mus der lever i større grupper på 15-20 individer taber sig ved at være i bedre sociale og mere stimulerende omgivelser. Resultatet er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Cell Metabolism.
Når mus er sociale, aktiverer de kroppens særlige brune fedt, som forbrænder energi i stedet for at lagre det. Forskning i brunt fedt er i de seneste år øget eksplosivt, da forskere håber, at nøglen til fedmeepidemien ligger gemt her.
»Det er et meget interessant studie, der kobler mus’ omgivelser og interaktioner med hinanden sammen med vægttab på grund af øget aktivitet i det brune fedt. Vi kan nok ikke modvirke fedmeepidemien bare ved at flytte os fra computeren og tale mere sammen, men der kan bestemt laves yderligere forskning, som kigger på sammenhængen,« kommenterer lektor Jacob B. Hansen fra Københavns Universitets Biomedicinsk Institut, Afd. for Celle og Metabolismeforskning.
Resultatet er det seneste i en række af studier, der påviser sammenhængen mellem et stimulerende socialt liv og en sund krop. Sidste år fandt de samme forskere ud af, at der er en sammenhæng mellem stimulerende omgivelser for indlæringsevne, hukommelse og risikoen for kræft.
Sammenhængen var i alle tilfælde en stimulering af hjernens produktion af en vækstfaktor kendt som Brain-Derived Neurotrophic Factor, BDNF.
Forskernes nye resultater viser, for første gang, at der også er en sammenhæng mellem BDNF og kroppens evne til at omdanne hvidt fedt til brunt fedt.
Det sympatiske nervesystem (SNS):
SNS aktiverer ofte, hvad der kaldes for "flygt eller kæmp"-reaktionen. Det vil sige at, når vi står over for en fare, sender systemet signaler til kroppen, så den er klar til at reagere.
Blandt effekterne af et aktiveret SNS er:
1. Pupillerne bliver større
2. Hjerteslagene bliver hyppigere og mere kraftfulde
3. Øger iltoptaget i lungerne
4. Forhindrer halsen i at synke
»Det komplekse og berigede miljø opregulerer BDNF i hjernen. Det medfører, at det sympatiske nervesystem aktiveres og sender signaler til det hvide fedtvæv, hvorved der opstår grupper af brune fedtceller i det hvide fedtvæv. Da det brune fedtvæv forbrænder energi, medfører den øgede mængde af brune fedtceller, at musene i det berigede miljø er mindre fede og er modstandsdygtige overfor fedme på grund af forkert diæt,« forklarer Jacob B. Hansen.
Fedt kommer i to varianter. Den hvide fedt, som vi helst vil være fri for i for store mængder, oplagrer kalorier, mens den brune fedt forbrænder energi og producerer varme.
Normalt finder man brunt fedt i babyer, som bruger det brune fedt til at holde sig varme. Forskere har for nylig opdaget, at voksne beholder noget af den brune fedt, og vi er i stand til at aktivere det brune fedt, hvis vi fryser, og det sympatiske nervesystem stimuleres.
»Siden opdagelsen af aktivt brunt fedt i voksne mennesker i 2009, er interessen for området eksploderet. Man har vidst, at hvis man udsætter mus for kulde, aktiveres det brune fedt, men at det også aktiveres ved stimulerende omgivelser er nyt, og man kan ikke helt udelukke, at aktivering af brunt fedt kan bruges til at bekæmpe fedmeepidemier i fremtiden,« forklarer Jacob B. Hansen.
Laboratoriemus der lever i et mere socialt miljø med andre mus, har adgang til mere plads at bevæge sig på samt en trædemølle, omdanner hvidt energioplagrende fedt til energiforbrændende brunt fedt. Efter fire uger havde musene mistet 50 procent af deres mavefedt. Forskerne udelukkede, at trædemøllen var årsagen til, at musene tabte sig.
Det nye studie antyder dermed, at der er en direkte vej fra sociale aktiviteter til øget mængde brunt fedt og dermed vægttab.
»Det er meget interessante resultater, der også kan have betydning for mennesker. Med det her studie lærer vi en hel masse mere om, hvordan kroppen lagrer og aktiverer brunt fedt. Hvis man kan lave forsøg på mennesker, hvor man måler aktiviteten af brunt fedt og ser den samme sammenhæng, er der bestemt en mulighed for, at aktivering af brunt fedt kan bruges terapeutisk i fedmebehandling,« afslutter Jacob B. Hansen.
Aktive facebookbrugere er som regel også mere sociale IRL
Denne artikel har vist ikke taget højde for at undersøger også viser, at aktive facebookbrugere (og brugere af sociale medier) i gennemsnit også er mere sociale i virkeligheden end dem der ikke bruger sociale medier og facebook helt så meget.
Personligt bruger jeg netop facebook FORDI jeg er meget social og det er bl.a. igennem facebook at jeg holder mit netværk ved lige, finder forskellige begivenheder at deltage i osv.
Så jeg er bestemt ikke enig med startkonklusionen, tværtimod :)
At tabe sig ved at være social. 2
Pga fejl.
Pilles ikke af nettet, for tænk om nogen svarede på ens sidste indlæg. Da dette ofte vil ske, får man heller ikke noget ud af det tv ptogram, man har valgt, da halvdelen af tiden går med at checke facebook for svar og give nye modsvar. Dette bliver en besættelse, som nærmest klistrer en til sofaen en større og større tid af den tid, man ellers havde til rådighed til aktivitdter. Selv børnene kan blive ofre for denne lidenskab og overtager den selv eller er ofre for den.
Vi kan godt blive ved med at forsvare os med, at sådan et udviklingen. Og nu kan vi også se hinanden på de indbyggede kameraer. Så vi kan chatte. Samtidig med at vores bagdel får mere og mere form efter sofaen. For det var jo det oprindelige emne. At vi bliver overvægtige over at være sociale med filter.
Og så gælder mine første argumenter stadig.
Og hvad er det for venner vi har? Når vi har flere hjndrede, så har vi ikke mødt en brøkdel sf dem. Så det bliver også en leg, som gør os ikke-kendte med de kendte. Og skriver vi nogensinde et ord til dem. Ikke hvis vi har blot et smule realigdtssans. For hvad ville vi kunne skrive, som ville interessere deres sideadministrator.
At tabe sig ved at være social.
Social med filter. Der er naturligvis umiddelbart en pstorsk forskel at bruge nogen tid på Facebook frem for alene foran tv. Men måske kun tilsyneladende. For hvor ærlig er man i sin kontakt. Og hvor overfladisk er den. Begge dele har betydning for forskellens kvalitet.
Det skal være så autentisk, at man en halv time efter ville have så megen power, at den kunne fortsætte på en café, og stadig være troværdig.
Hvis dette ikke er tilfældet, så er det at være social med filter. Med mere eller mindre ægthed i det fremstillede. Noget som klart ville afsløre sig, hvis man mødtes en halv time efter. Man ville akavet sidde og blokkere med tanken om at nævne det ikke autdntiske, eller tøvende leve løgnen vkdere, med et muligt tab af kontakt til følge.
Men det er den sociale del, vi taler om. Den fysiske vil der ingen forskel være på. I begge tilfælde ville man være inaktiv. Og indtage tomme trøste kalorier og for rygende væsentlige mængder af dette.
Som jeg nævnte i mit første indlæg, så er der også det element af afhængighed inde i billedet, som er med til at bringe det ind i en ond spiral Komputeren eller smaftphonen slukkes ikke eller kobles ikkeaf negtdg.
For nem konklusion at påstå Facebook gør folk tykke!
Hvad nu hvis man sammenligner folk, der sidder og ser fjernsyn med folk, der hygger sig på Facebook? Kunne man forestille sig at den sociale stimulans man får igennem fora, chat på internettet og sociale sider som Facebook ville have en positiv effekt - sammenlignet med at sidde og glo fjerner?
Noget helt andet. Kunne man forestille sig, at de der 15 mus man havde placeret sammen var mere fysisk aktive end den stakkels mus, der var ensom og ikke havde nogen at lege med?
Venskaber online er ikke mindre virkelige end dem nede i sports-klubben. Det er virkelige mennesker med virkelige følelser. Blot anderledes form for kommunikation.
Ikke det samme som en ensom mus i et bur...
Jeg tror på det
.
At tabe sig ved at være social.
Der er især tre grunde til, at levende socialt liv har indflydelse på vores vægt i forhold til det digitale sociale liv.
Ved det sidste sidder vi ofte alene og samtidig med, at vi er "sociale", fylder vi os med "guf", som også er en trøst for den ensomhed, som feks facebook tit dækker over.
Når vi skal være sociale med levende mennesker, så kræver det fysisk aktivitet, og man nyder mere med måde.
Den anden grund er, at vi godt vil tage os bedst muligt ud i den eventuelle gruppe, som har afløst den digitale. Vi har næsten alle profilbilleder, som viser os fra den bedste side. Og som ofte også er et par år yngre, end virkeligheden viser os i dag.
Der er altså et vist gruppepres forbundet med levende social omgang. Noget som faktisk gør os sundere.
Den tredie årsag er, at bevæger man sig ud i "det åbne", så stiger chansen/risikoen for at møde en potentiel partner. I dag er dette en faktor, uanset om vi er i forhold eller ej.
Dette stiller yderligere krav til vores fremtoning.
Igen noget som både styrker sundheden og giver et stimulerende indhold i livet.
Hvorfor strømmer vi så ikke ud på gader og stræder, og blander os med hinanden i mere stimulerende samtaler end på facebook.
Vi enten gider ikke eller magter det ikke. For vi er kommet ind i en ond cirkel, hvor vi skulle konfronteres med de forestillinger har af os fra vores skjul bag skærmen. Og i stedet for at yde den lille indsats, det ville være at gøre sig klar til mødet med virkeligheden, som jo også har forandret sig i årenes løb, så er det lettere at bære de tømte malacco poser, og for de, som ryger, det overfyldte askebæger ud lige efter midnat.
Denne onde cirkel sidder mange af os i. Og efter min mening ligner det spilaghængighed. Vi satser ikke penge. Vi satser vores sundhed og kontakten til det levende liv.