I hjerneforskningen har man traditionelt tænkt, at bestemte mentale funktioner er tilknyttet bestemte hjerneområder. Tanken om, at et område, som var knyttet til syn, også kunne være knyttet til lyst, falder altså ikke ind under denne opfattelse.
Men en ny, danskledet undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidskrift, Behavioural Brain Research, viser overraskende, at et område i hjernen, der normalt har været forbundet med behandling af synsindtryk, reagerer stærkere, når vi kigger på mad, vi tidligere har smagt og kan lide, end når vi kigger på mad, vi ikke kender. Det udfordrer den traditionelle opfattelse af hjernen og dens funktioner.
»Synshjernen har ikke umiddelbart med lyst at gøre, så det er meget underligt, at der er øget aktivitet i den, bare fordi folk kigger på en madvare, de kender og kan lide. Aktiviteten er samtidig så hurtig, at den sker, før folk er bevidste om, hvad de kigger på,« siger Per Møller, som er lektor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. Han er en af de danske forskere bag undersøgelsen.
Den øgede aktivitet i synshjernen kan meget vel påvirke vores madvalg på en ubevidst måde, mener Per Møller.
Yoghurtbilleder tænder synshjernen
Forskere fra Københavns Universitet, Hvidovre Hospital og University of Missouri målte 19 forsøgsdeltageres hjerneaktivitet med metoden EEG (se faktaboks), mens deltagerne kiggede på billeder af yoghurt, de endnu ikke havde smagt.
Derefter gav forskerne deltagerne tre skefulde af yoghurt. Forsøgspersonerne blev samtidig bedt om at vurdere, hvor godt de kunne lide yoghurten. Alle deltagerne var meget positive omkring smagen.
Næste dag målte forskerne igen deltagernes hjerneaktivitet, når de kiggede på billeder af yoghurten, og sammenlignede så de to målinger. Sammenligningen viste, at det visuelle cortex, eller synshjernen, nu reagerede meget kraftigere, når deltagerne kiggede på yoghurt-billederne.
\ Fakta
Elektroencefalografi (EEG) er en teknik til at registrere dele af hjernens elektriske aktivitet. Undersøgelsen består i, at man sætter elektroder på hovedets overflade og måler spændingsforskelle mellem elektroderne. Kilde: Wikipedia.org
Samtidig var reaktionen så hurtig, at den skete, før deltagerne var bevidste om, hvad de kiggede på, beretter forskerne bag undersøgelsen.
Lynhurtig reaktion på velkendt mad
Målingerne viste, at reaktionen i hjernen skete 2-300 millisekunder efter, at billedet var blevet vist. Det er så hurtigt, at aktiviteten har fundet sted, før folk kan have været bevidste om, hvad de kiggede på, mener lektor Per Møller, der har været med til at udføre undersøgelsen.
»Det er overraskende, at der allerede på et så tidligt tidspunkt er en evaluering af vores synsindtryk. Hjernen ved, at den kigger på mad, som vi har spist før, før vi selv er bevidste om det,« siger Per Møller.
»Det kan meget vel være med til at påvirke vores valg af fødevarer ved at skabe forventninger til mad omkring os.«
Hjernen sorterer maden for os
Når du bevæger dig rundt i verden, bliver du hele tiden stimuleret med informationer, og det kan være svært at være bevidst om dem alle. Derfor er det smart, at hjernen reagerer på ting, den kender, mener Per Møller.
»Vores hjerne er designet til hurtigt og ukompliceret at kunne genkende de ting, den ved, vi kan spise,« siger Per Møller.
Vores hjerne er som udgangspunkt magen til den hjerne, vores stenalderforfædre havde. Den er derfor primært formet til at være i naturen, hvor fødevarer ikke blev udvalgt, pakket og sat på hylden i et supermarked for os, og hvor nogle ting kunne være giftige.
Vores hjerne er designet til hurtigt og ukompliceret at kunne genkende de ting, den ved, den kan spise.
Per Møller, Københavns Universitet
»Vi har en hjerne, der har udviklet sig til at navigere i den vilde naturs udbud af mere eller mindre spiselige ting. Det har gjort, at vi lynhurtigt med øjnene kan identificere mad, ud fra hvad vi tidligere har spist og har kunnet tåle og lide,« siger Per Møller.
Aktivitet er forbundet med øget opmærksomhed
Hjernen er indstillet på at finde føde. Det påvirker også, hvordan vi retter vores opmærksomhed mod verden omkring os.
»Den øgede mængde af aktivitet i deltagernes synshjerne, når de kiggede på billeder af yoghurten, de havde smagt før, kunne meget vel lede til en øget visuel opmærksomhed på denne youghurt i stedet for andre fødevarer,« siger Per Møller.
»Så mad, som vi har spist og kunnet lide, har lettere ved at fange vores opmærksomhed end andet. Men det kræver yderligere undersøgelser, før vi med sikkerhed kan sige noget om det.«
Meget lidt skaber en langvarig reaktion
Selvom deltagene kun fik få skefulde af yoghurten, så ændrede det altså hjernens aktivitetsniveau. Det er en ændring, der, ifølge forskerne, kan forventes at vare ved i lang tid.
»Det er slående, hvor lidt der skal til, før et billede associeres til en fødevare, og hvor lang tid associationen så varer ved,« siger Per Møller.
Selvom forskerne målte deltagernes hjerneaktivitet dagen efter, de havde smagt yoghurten, så er det faktisk nok til, at man kan snakke om en langtidsvarende effekt.
»Den slags indlæring forsvinder ikke så let, hvis den kan spores en dag efter. Så det ville undre mig rigtigt meget, hvis effekten ikke også kunne ses 14 dage efter,« siger Per Møller.
