En parasit fra kattelort, Toxoplasma gondii, kan sætte sig fast i menneskehjernen og lede til forskellige psykiatriske lidelser, herunder skizofreni, OCD, maniodepressiv sindslidelse og afhængighed.
Det er konklusionen i et nyt studie, hvor hollandske forskere har analyseret data fra et stort antal tidligere publicerede artikler om emnet.
Det hollandske studie er dermed det største af sin slags og det mest omfattende nogensinde.
»Specielt i forhold til skizofreni så vi en klar sammenhæng, hvor smittede med Toxoplasma gondii havde dobbelt så høj risiko for at udvikle lidelsen som smittefrie personer. Vi skal have undersøgt det her meget mere,« fortæller studiets hovedforfatter Arjen Sutterland, der er ph.d., læge og psykiater ved Academic Medical Center, Early Pscychosis Department.
Forskningsresultatet om parasitten T. gondii er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift Acta Psychiatrica Scandinavica.
Meget klart signal om Toxoplasmose
Kristoffer Burgdorf er postdoc ved Blodbanken på Rigshospitalet og leder et stort internationalt forskningsprojekt omkring Toxoplasma gondii.
Ifølge Kristoffer Burgdorf lægger det nye hollandske studie sig oven på en stadig stigende mængde beviser for sammenhængen mellem parasitten og en række lidelser i mennesker.
\ Toxoplasma gondii
T. gondii er utrolig svær at slå ihjel, og parasitten kan leve i jorden i op til et år uden et værtsdyr.
Du kan blandt andet blive smittet med T. gondii ved at
- spise grøntsager og frugt, som ikke er skyllet.
- drikke gedemælk, der ikke er pasteuriseret.
- spise råt kød fra dyr, der er smittet med T. gondii.
- rense kattebakker eller have katte i hjemmet.
Smitte med Toxoplasma gondii kan kureres, hvis der sættes ind i de tidlige stadier af smitten. Hvis infektionen først får ordentlig fat i hjernen, findes der ingen kur, og infektionen bliver livslang.
»Resultatet er helt entydigt, og studiet har også et meget klart signal om effekten af T. gondii, da det inkluderer data fra en lang række andre studier. Det er ellers svært at få så tydelige effekter, når man arbejder med psykiatriske lidelser, der kan være svære at diagnosticere. Derfor er det overraskende, at det er lykkedes de hollandske forskere,« siger Kristoffer Burgdorf.
Toxoplasmose får mus til at elske kattetis
Parasitten Toxoplasma gondii’s livscyklus gør, at den kan ende i menneskers hjerner.
T. gondii har nemlig brug for at leve både i kattes tarme og i hjernen på andre pattedyr (se illustrationerne til højre). Parasitten foretrækker dog hjernen på små gnavere, da den har brug for at blive spist af katten igen for at afslutte sin livscyklus.
Det foregår sådan her:
- For det første skider katte et sted, hvor mus eller lignende finder føde.
- Dernæst kommer parasitten ind i musene via fødeindtaget.
- I musen sætter den sig fast i hjernen og ændrer på dyrets adfærd, så musen bliver tiltrukket af lugten af kattepis.
- Når musen søger hen mod lugten af kattepis, bliver den formentlig spist af en kat, og parasitten kan derved komme tilbage i tarmen på en kat, hvor den parrer sig med andre parasitter.
Da mange folk har katte i hjemmet, kommer mennesker også i kontakt med kattens afføring, og parasitten kan derfor ende i hjernen på mennesker også.
(Tilmeld dig nyhedsbrev: Få gratis nyheder fra Videnskab.dk i din indbakke hver dag)
Mennesker bliver, som bekendt, ikke tiltrukket af lugten af kattepis, men til gengæld kan parasitten lave rod i hjernen – specielt hos personer, der i forvejen er i risikozonen for at udvikle forskellige kognitive lidelser.
»Vi ved fra studier på dyr, at parasitten kan ændre på værtsdyrets adfærd. Det må forventes også at være gældende for mennesker i større eller mindre grad. Hvis personen er disponeret for større psykiatriske lidelser, kan parasitten være dråben, der får bægeret til at flyde over,« forklarer Arjen Sutterland.
Toxoplasmose-parasit lever i hele verden
Hvis du tænker, at T. gondii er en eller anden eksotisk parasit, der alligevel aldrig kommer i nærheden af dig og din kat, tager du grueligt fejl.
På verdensplan har hele 20-30 procent af alle mennesker en kronisk infektion med parasitten i hjernen, uden at de ved det. I Danmark er antallet af mennesker med toxoplasmose ifølge Kristoffer Burgdorf omkring 25 procent.
De fleste mennesker udvikler dog kun små adfærdsændringer – hvis nogen overhovedet – eksempelvis nedsat reaktionstid.
Netop nedsat reaktionstid undersøger Kristoffer Burgdorf i det internationale forskningsprojekt, som han leder. Her er 12.000 danskere med i undersøgelsen.
»Vi kigger på sammenhænge mellem tilstedeværelsen af T. gondii og risikoen for at være med i et trafikuheld. Finder vi, at parasitten kan give en risikoadfærd, skal man nok begynde at overveje, hvordan man vil håndtere det. Parasitten kan jo ændre drastisk på mus’ adfærd, og hvis folk også bliver eksempelvis mere risikovillige af at være smittet med parasitten, kan det jo have en indflydelse på adfærd som kriminalitet. Det skal vi have undersøgt nærmere,« siger Kristoffer Burgdorf.
Forskningsprojektet inkluderer også klinisk professor og forskningschef ved Københavns Universitet Thomas Werge, Landspatientregistret ved Statens Serum Institut, og den amerikanske forsker Robert Yolken, der også har bidraget til det hollandske projekt.
Infektion med T. gondii leder til flere selvmord
I det hollandske studie har Arjen Sutteland og hans kollegaer indhentet data fra 50 tidligere studier om koblingen mellem T. gondii og forskellige sindslidelser. I alt indbefatter studierne mere end 12.000 personer med forskellige lidelser og 70.000 kontrolpersoner.
Undersøgelsen viste en sammenhæng mellem udviklingen af skizofreni, maniodepressiv sindslidelse, OCD og afhængighed, mens forskerne ikke fandt nogen sammenhæng mellem parasitten og depression.
Det hollandske studie er også det første i verden til at pege på regionale forskelle i effekten af T. gondii.
T. gondii-parasittens indflydelse på udviklingen af blandt andet skizofreni var således størst i Sydamerika, Asien og Mellemøsten, mens effekten var mindst i Europa og Nordamerika.
Arjen Sutterland mistænker, at det kan skyldes forskellige varianter af parasitten.
»Der er mange ubekendte, når det kommer til den her parasit, som potentielt set har en stor indflydelse på folk helbred over hele verden. Det bliver vi nødt til at studere nærmere,« siger forskeren.
Tidligere har et dansk studie undersøgt sammenhængen mellem smitte med T. gondii og risikoen for, at kvinder begår selvmord.
Det danske studie, som du kan læse mere om i artiklen ’Kattelort-parasit koblet til danske selvmordsforsøg’, viste, at risikoen, for at kvinder begår selvmord, stiger med 50 procent, hvis kvinden er inficeret med T. gondii.
