Myte afkræftet: Ingen direkte sammenhæng mellem lykke og et langt liv
Nyt kæmpestudie afkræfter tesen om, at der er en direkte sammenhæng mellem lykke og et langt liv. Tidligere studier har ikke haft styr på årsag og virkning, lyder det fra forskerne bag studiet.

Et lykkeligt liv er ikke nogen garanti for et langt liv ifølge nyt stort studie udgivet i The Lancet. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-79587472/stock-photo-senior-couple-enjoy....)

Lykkelige mennesker lever længere. Sådan har fortællingen hidtil været, men det ser nu ud til, at den må revideres.

Et nyt studie i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet konkluderer, at lykke og glæde ingen direkte effekt har på vores helbred og dødelighed.

Tidligere studier har ellers vist, at lykke holder folk raske og forlænger levetiden. Dem kan du se eksempler på i boksen under artiklen.

Konklusionen i det nye studie bygger på data fra over 700.000 britiske kvinder, som forskerne har fulgt i 10 år.

»Mange tror, at ulykkelighed direkte kan forårsage sygdom, men de blander simpelthen årsag og virkning sammen. Selvfølgelig er syge mennesker ofte ulykkeligere end raske mennesker, men vores studie viser, at lykke og ulykkelighed i sig selv ikke har nogen direkte effekt på dødelighed,« siger professor i medicinsk statistik og epidemiologi på University of Oxford Richard Peto, som er en af forskerne bag studiet.

Resultatet kan overføres til andre befolkningsgrupper, også danskere og mænd, mener Richard Peto:

»Vi har at gøre med et fuldstændig entydigt resultat. Hvis vi omvendt havde fundet frem til, at ulykkelighed isoleret set medførte en større grad af dødelighed, kunne man overveje, om graden var anderledes blandt andre befolkningsgrupper. Nu forholder det sig sådan, at der er nøjagtig ingen effekt, og derfor kan studiets resultater overføres til både mænd og kvinder i Danmark, Polen, Kina eller hvilket som helst andet sted i verden.«

Modbeviser vandrehistorie

Livstruende dårligt helbred kan forårsage ulykkelighed, og derfor forbindes ulykkelighed ofte med dødelighed. Men når syge mennesker ofte er ulykkelige, er det altså ifølge studiet ikke fordi, at deres ulykkelighed har gjort dem syge, men udelukkende fordi sygdommen har gjort dem ulykkelige.

Richard Peto håber, at det kan ændre folks syn på, hvad der gør os til sunde og raske mennesker:

»Vi har modbevist en vandrehistorie. Forhåbentlig fører det til, at vi dropper denne historie om lykke som en direkte livsforlængende kraft og i stedet fokuserer på det, som rent faktisk betyder noget for dødeligheden, såsom rygning og misbrug,« mener Richard Peto.

På trods af at andre undersøgelser har vist det modsatte, er Richard Peto ikke overrasket over resultatet.

»Jeg har været skeptisk over for tidligere undersøgelser, fordi jeg netop var nervøs for, om de havde styr på årsagssammenhængen. Vores studie bygger på meget større data end hidtil, mere end alle de andre studier tilsammen, og vi kan derfor undersøge sammenhængen langt mere troværdigt,« siger han.

Kæmpestudie med omfattende data

Undersøgelsens resultater kommer fra et statistisk studie af 719.671 britiske kvinder med en gennemsnitsalder på 59 år ved undersøgelsens start, som deltog i det såkaldte Million Women Study. Alle kvinderne blev rekrutteret mellem 1996 og 2001.

Tre år efter at de tilsluttede sig projektet, fik kvinderne tilsendt et spørgeskema, hvor de blev bedt om at vurdere deres eget helbred, lykkeniveau og generelle velvære, det vil sige stressniveau, om de følte sig i kontrol, og om de følte sig afslappet. Fem ud af seks kvinder svarede, at de generelt var lykkelige, mens en ud af seks generelt var ulykkelige. En mindre gruppe af kvinderne fik tilsendt det samme spørgeskema et år efter, hvor svarmønstret gentog sig. 

Over de følgende 10 år fulgte forskerne kvinderne, og ved periodens udløb var 31.531 (fire procent) døde.

Da man undersøgte de døde kvinders data og tog højde for alle helbreds-, livsstils- og socioøkonomiske faktorer, fandt man frem til, at dødsraten blandt dem, der generelt var lykkelige, var den samme som hos dem, der generelt var ulykkelige.

Usikkerhed ved selvvurdering

Det ligger så dybt i folk, at ulykkelighed er usundt. Sådan er det med de fleste helbredsmyter. Det er det rene nonsens, men folk vil blive ved med at tro på det.

Richard Peto, professor, Oxford University

Studier, der bygger på selvvurdering, kan have den svaghed, at deltagernes vurdering af eget helbred og sindstilstand kan være upræcis, lyder det fra andre forskere.

Den amerikanske psykolog Baruch Fischhoff fra Carnegie Mellon University siger bl.a. til New York Times:

»Jeg ville gerne have set mere diskussion (i studiet, red.) om, hvordan personer oversætter disse komplicerede følelser til en selvvurderet lykkefølelse. Tænk engang på alle de ting, der foregår i dit liv og forklar mig, hvor lykkelig du føler dig. Lykke er svært at måle.«

Et lignende forbehold har Jane Frølund Thomsen, overlæge og ph.d. på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital:

»Når man spørger om ting, der er nært forbundne, såsom lykke og selvvurderet helbred, så risikerer man, at den ene parameter tager effekten ud af den anden. Det at have et højt lykkeniveau er en del af det at vurdere sit eget helbred som godt, og derfor kan det være svært at skille de to faktorer ad i denne slags analyser.«

Professor Per Kragh Andersen fra Biostatistisk afdeling på Københavns Universitet vurderer, at det er sandsynligt, at metoden holder vand, men at det er vanskeligt at vurdere, om det er ulykkelighed eller sygdom, som kommer først.

»Når kvinderne er blevet bedt om at vurdere deres eget øjeblikkelige helbred og lykkefølelse på samme tid, kan man ikke entydigt konkludere noget om rækkefølgen. Det er for eksempel ikke muligt at sige, om kvinderne med dårligt helbred tidligere har følt sig ulykkelige og derfor fået en dårlig sundhedsadfærd, som har medført et dårligere helbred, eller om det er den anden vej rundt. Jeg mener dog, at forfatternes argumenter for, at helbred påvirker lykke snarere end omvendt er ganske rimelige,« siger Per Kragh Andersen og tilføjer, at selvvurdering af eget helbred er blevet brugt i mange andre studier, hvor det synes at have en stærk forklarende sammenhæng med dødelighed.

Angående selvvurderingsmetoden siger Richard Peto:

»Det er klart, at der kan være usikkerheder, når man spørger til folks egen vurdering af deres tilstand. Men det er vigtigt at huske på, at sådan har det også været i tidligere undersøgelser. Igen må jeg sige, at vores studie er meget større og derfor mere troværdigt. Desuden er selvvurderet helbred og lykke meget solide parametre.«

Der er forskel på lykkelige og ulykkelige handlinger

Selvom der ifølge studiet ikke er nogen direkte sammenhæng mellem lykke og et langt liv, kan de to ting godt hænge sammen på en anden, mere indirekte måde.

Det handler ifølge Richard Peto om, hvilke handlinger lykkelighed og ulykkelighed fører med sig.

»Et ulykkeligt menneske tager måske nogle livsstilsvalg, som fører til et dårligere helbred. For eksempel er ulykkelige mennesker tilbøjelige til at ryge og drikke mere, hvilket resulterer i dårligt helbred og dermed kortere levetid. Men vi har afkræftet, at lykkelighed og ulykkelighed i sig selv har en effekt på dødeligheden,« siger Richard Peto.

Helbred er den vigtigste faktor

Det, der i stedet havde den største sammenhæng med dødelighed, var, hvordan kvinderne vurderede deres eget helbred. Ca. 20 procent af kvinderne vurderede deres helbred som værende nogenlunde eller dårligt, mens de restende kvinder vurderede deres helbred som værende godt eller glimrende. Efter de 10 år viste det sig, at de 20 procent med nogenlunde eller dårligt helbred havde 67 procent større sandsynlighed for at dø end kvinderne med et godt helbred.

Selvom det også viste sig, at der er en sammenhæng mellem, hvordan kvinderne vurderede deres helbred og deres lykkefølelse, kunne forskerne ikke finde nogen direkte sammenhæng mellem lykke og dødelighed, når de justerede for kvindernes helbredsvurdering. Efter at have taget højde for alle forstyrrende elementer og isoleret lykkespørgsmålet konkluderer de, at lykke ikke har en direkte virkning på dødeligheden.

Intet vil ændre sig

På trods af resultatet er Richard Peto skeptisk over, om studiet vil have den effekt, han efterlyser.

»Det ligger så dybt i folk, at ulykkelighed er usundt. Sådan er det med de fleste helbredsmyter. Det er det rene nonsens, men folk vil blive ved med at tro på det, også på trods af dette studie. Selvfølgelig er lykke noget, vi skal stræbe efter, men kun fordi den er god i sig selv, ikke fordi den mindsker dødeligheden.«

To eksempler på studier som har vist en sammenhæng mellem lykke og dødelighed

Veenhoven (2008): Healthy Happiness: Effects of happiness on physical health and the consequences for preventive health care:
I dette metastudie konkluderer Veenhoven, at lykke holder raske personer raske. Lykke kurerer ikke sygdom, men beskytter mod at blive syg. Det falder altså i hak med tesen om, at lykkelige mennesker lever længere.

Diener E, Chan MY (2011): Happy people live longer: subjective well-being contributes to health and longevity:
Her konkluderer Diener og Chan, at der er stærke indikationer for, at psykologisk velvære (livstilfredshed, optimisme, positive følelser og fravær af negative følelser) fører til et bedre helbred og længere levetid. De påpeger dog, at påstanden om, at psykologisk velvære forlænger livet for f.eks. kræftpatienter, fortsat er omstridt.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker