Gennem de seneste år har forskere i stigende grad påvist, at bakterierne i vores tarme spiller en afgørende rolle for vores fysiske og psykiske sundhed. Sammensætningen af tarmbakterier kan have betydning for, om vi bliver fede, udvikler diabetes og måske endda også autisme.
LÆS OGSÅ: Tarmbakterier kan fjerne autisme i mus
Tidligere forskning har vist, at maden, vi spiser, ændrer vores sammensætning af bakterier i tarmen, og den funktion bakterierne har. Nu viser en ny undersøgelse udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Communications, at effekten er forskellig fra mænd til kvinder.
»Resultatet er interessant og kan blive afgørende for fremtidens forskning og den kostrådgivning, der gives til befolkningen. Det kan således få betydning for fremtidige forsøg på at forebygge og behandle sygdomme med kostændringer, der kan bremse sygdomsudvikling eller mindske risikoen for sygdom,« siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Han har ikke selv været med til at lave undersøgelsen, men forsker til dagligt i tarmbakteriers betydning for udviklingen af sygdomme.
De rigtige tarmbakterier kan gøre os sunde
»Bakterierne, vi har i tarmene, er med til at styre mange funktioner i vores kroppe, og det er ret sikkert, at tarmbakterierne kan påvirke vores sundhedstilstand. Man mistænker, at en forkert tarmbakterie-økologi kan være medvirkende årsag til alvorlige lidelser som kronisk tarmbetændelse, diabetes og fedme,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Det er både mængden af de forskellige bakterier, der rykkes, alt efter ens kost, men kosten ændrer også på, hvilke typer af bakterier der findes i vores tarm. Det tager ikke mere end få dage, før man kan spore en kostændring i tarmbakterierne.
\ Fakta
Tarmfloraen spiller en stor rolle for optagelsen af fedtstoffer og dannelsen af f.eks. vitaminerne thiamin, riboflavin, cyanocobalamin (B12) og K-vitamin. Indtagelse af antibiotika kan fjerne hele eller store dele af tarmfloraen. Det kan gøre, at mere uønskede gæster, som f.eks. gærsvampen Candida og bakterier som eksempel stafylokokker og salmonella, kan få fodfæste. Kilde: Den store Danske
LÆS OGSÅ: Julemaden ændrer vigtige bakterier i vores tarme
»Vi ved for eksempel, at en fed kost kan fremme bakterier, der skaber en mild form for betændelse i kroppen. Hvorimod en fedtfattig og grøntsagsrig kost mindsker eller fjerner betændelsestilstanden. Men undersøgelsen peger altså på, at mænd og kvinder kunne reagere forskelligt på fedt og grøntsager,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Betændelse i kroppen er forbundet med en øget risiko for at udvikle for eksempel kræft og hjerte-kar-sygdomme. Og derfor er det interessant at vide, hvordan de betændelsesskabende bakterier påvirkes forskelligt, alt efter om man er mand eller kvinde.
Kønshormoner påvirker muligvis bakterierne
Forskerne bag undersøgelsen kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor kvinder og mænds tarmbakterier påvirkes forskelligt af kosten, og hvordan forskellige kosttyper påvirker tarmbakterierne.
Men de foreslår i forskningsartiklen, at én forklaring kunne være forskellen på vores kønshormoner. Det er en meget rimelig forklaring, vurderer Oluf Borbye Pedersen.
»Det er et fornuftigt bud, at forskellen muligvis kan skyldes kønshormonerne. Mandlige og kvindelige kønshormoner kan påvirke tarmens immunceller forskelligt. Og forskelle i tarmslimhindens immunfunktioner hos de to køn kan sandsynligvis have den konsekvens, at væksten af forskellige tarmbakteriearter enten fremmes eller hæmmes. Det skal naturligvis afprøves i fremtidige studier,« siger han.
På vej til en individuel kost
Bakterierne, vi har i tarmene, er med til at styre mange funktioner i vores kroppe, og det er ret sikkert, at tarmbakterierne kan påvirke vores sundhedstilstand. Man mistænker, at en forkert tarmbakterie-økologi kan være medvirkende årsag til alvorlige lidelser som kronisk tarmbetændelse, diabetes og fedme.
Oluf Borbye Pedersen, professor
Det peger altså alt i alt på, at vores køn påvirker sammensætningen af tarmbakterier.
»Hvis undersøgelsens resultater kan bekræftes af andre forskere, så vil det komme til at påvirke forskningen fremover. For eksempel er vi sammen med andre danske forskere i gang med at lave et stort interventionsstudie, hvor vi undersøger tarmbakterierne i forhold til kostens indhold af gluten. Også i det projekt vil vi se, om der er et samspil mellem køn og madens påvirkning af tarmbakteriernes sammensætning og funktion,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Forskerne bag undersøgelsen fremhæver i forskningsartiklen, at vores køn naturligvis er genetisk bestemt, og at det derfor sagtens kunne forholde sig sådan, at nogle af de mange genetiske variationer, vi hver især har i vores personlige DNA, muligvis også har indflydelse på, hvordan vores bakterier i tarmen er sammensat og fungerer.
Det er en vigtig pointe, mener Oluf Borbye Pedersen.
»Faktisk er det allerede vist, at hvis man slukker for aktiviteten af visse gener, der har betydning for immunfunktioner i tarmen, så ændrer tarmbakteriesammensætningen sig markant. Samtidigt udvikles der en række forstadier til sygdom,« siger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter:
»Måske er vi vidne til de første skridt i retning af udviklingen af en videnskabelige basis for, hvad man kunne kalde en skræddersyet, individuel kost,« siger Oluf Borbye Pedersen.
\ Effekten rammer flere dyrearter
I undersøgelsen testede forskerholdet fra USA, Sverige og Schweitz, hvordan sammensætningen af tarmbakterier ændrede sig i forhold til diæt hos mennesker, og ligesådan om der var forskel på sammensætningen af tarmbakterier i forhold til fødeindtag hos hundestejler, karper og mus af begge køn.
Med fiskene kiggede forskerne først på tarmbakterierne hos vilde han- og hunkarper og hundestejlere, hvor forskerne ikke havde påvirket fiskenes diæt. Derefter afprøvede forskerne effekten af forskellige standardiserede fødeindtag på fiskene i kontrollerede forsøgssammenhæng. Både i laboratoriet og i det vilde viste resultatet, at effekten af fødeindtag på tarmbakteriesammensætningen til dels var kønsbestemt.
Forskerne testede ligesådan musene i en kontrolleret forsøgssammenhæng, hvor de først gav musene én typefoder, dernæst en anden type. Ligesom med fiskene kunne forskerne se en betydelig forskel på, hvordan tarmbakterierne i hun- og hanmus reagerede på fødeindtag.
Til sidst kiggede forskerne på en tidligere forskningsudgivelse, der havde analyseret, hvorledes forskelle i menneskers kostvaner afspejler sig i forsøgspersonernes sammensætning af tarmbakterier, dog uden oprindeligt at se på, om kostvanerne havde forskellig indvirkning alt efter køn. Forskerne bag den nye undersøgelse, tog så den tidligere undersøgelses data og delte det op i mænd og kvinder, for at se om der var kønsspecifikke forskelle. Og det var der.