Hurtige gamle lever længere

Gamle mennesker, der går én meter i sekundet eller hurtigere, har større chance for at leve længere end deres langsommere jævnaldrende.

Det viser et stort studie, som er foretaget af amerikanske forskere.

Forskerne har set på ni studier af sammenlagt over 34.000 mennesker over 65 år. Ganghastigheden ved en vis alder blev sammenlignet med levetiden.

»Den forventede levetid for en person blev forøget i takt med deres ganghastighed, uanset alder og køn,« forklarer Stephanie Studenski fra University of Pittsburgh.

Dog var tempoet ifølge forskerne en særligt god indikation af den forventede levealder for de personer, der var over 75 år gamle.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of the American Medical Association (JAMA).

Bedst i 75-års alderen

Deltagerne i undersøgelsen boede hjemme og blev undersøgt igen mellem 6 og 21 år efter, at de havde fået målt deres ganghastighed første gang.

I disse test blev personerne bedt om at gå fra seks til otte meter i deres normale tempo. Gennemsnitsfarten var lidt under en meter i sekundet.

85 procent overlevede de første fem år efter målingen, mens 60 procent af personerne endnu var i live efter 10 år, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Afhængigt af, hvor hurtigt de gik, havde de mænd, som blev testet, da de var 75 år eller ældre, mellem 19 og 87 procent chance for at leve ti år mere.

Kvinderne i samme aldersgruppe havde fra 35 til 91 procent chance for at leve ti år til, ligeledes afhængigt af deres gangtempo.

Medianhastigheden for denne gruppe var på cirka 0,8 meter i sekundet. Hvis forsøgsdeltagernes tempo imidlertid var én meter i sekundet eller hurtigere, gav en beregning af gangtempo, køn og alder mere postitive resultater, end hvis forskerne kun regnede ud fra køn og alder.

Forskerne mener, at man kan beregne den forventede levealder lige så nøjagtigt med alder, køn og gangtempo, som hvis man erstattede den sidste faktor med eksempelvis personens brug af bevægelseshjælpemidler og selvrapporteret funktionsevne.

Kan erstatte andre metoder

Selv ikke, hvis man måler ud fra faktorer som kroniske tilstande, rygehistorik, blodtryk, BMI eller hospitalsindlæggelser, får man et mere nøjagtigt billede end det, som gangtempoet kan give, mener forskerne.

»Det at gå kræver energi og kontrol over sine bevægelser, ligesom det kræver velfungerende hjerte, lunger, blodcirkulation og nerve- og muskelsystemer,« siger Studenski.

»En langsom gang kan både afspejle skader på kroppen og et højt energiforbrug under gang,« siger hun.

For eksempel kan det at se på gangtempoet sammen med køn og alder hjælpe til at udpege ældre mennesker, som har en god chance for at leve i fem til ti år mere, mener hun. Det kan gøre det nemmere at vurdere, hvem der skal have forebyggende behandling.

Forskerne mener desuden, at det kan være en god idé at følge visse personers gangtempo over tid og være opmærksom, hvis vedkommende begynder at gå langsommere, da det kan betyde en forandret helbredstilstand.

»Gangtempo kan være en simpel indikator for helbredet hos en ældre person,« siger forskerne.

Ikke fuld enighed

Ikke alle fagfolk er dog sikre på, at metoden kan hjælpe til at bestemme, hvilken type behandling, ældre bør få.

Matteo Cecari fra Universita Campus Bio-Medico i Rom har skrevet en kommentar til artiklen i det samme tidsskrift.

Han mener blandt andet, at det stadig er usikkert, om en forbedret ganghastighed er et tegn på, at en person også har et forbedret helbred.

»Vi har brug for videre forskning for at sikre os, om gangtempo har potentialet til at ændre måden, vi medicinsk set definerer en ældre person,« skriver han i kommentaren.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm