Opdateret kl. 15:59 med lektor Lotte Lauritzens kommentarer.
Vælger du at grille en fisk i aften i stedet for en bøf, så skal du muligvis gøre det for smagens skyld og ikke kun for at beskytte hjertet.
Ny forskning tyder nemlig på, at fisk måske slet ikke er så sundt for hjertet, som mange af os går rundt og tror.
Forskere fra Aalborg Universitetshospital har lavet en undersøgelse af sammenhængen mellem sundheden i Grønland og grønlændernes høje fiskeindtag.
Det viser sig, at grønlændernes kost faktisk øger den såkaldt inflammation – en betændelsesreaktion i blodkarrene, som ofte er forstadiet til en blodprop.
»Det blev jeg noget overrasket over, fordi vi havde forventet det modsatte. Den klassiske hypotese er, at den grønlandske kost giver en mindre forekomst af blodpropper i hjertet,« siger forskningsansvarlig overlæge og leder af Center for Grønlandsforskning på Aalborg Universitetshospital, Stig Andersen.
Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Atherosclerosis.
Sår tvivl om viden om fisk
Den klassiske hypotese stammer fra 1970erne og har sat gang i et væld af videnskabelige undersøgelser.
Lægerne Bang og Dyerberg påviste nemlig for cirka 40 år siden, at grønlænderne fik markant færre blodpropper end danskerne, og det kædede de sammen med grønlændernes forkærlighed for fisk. I årtier har forskerne ment, at fisks høje indhold af omega-3 fedtsyrer er godt for hjertet.
Den nye forskning er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis. Det sår tvivl om, hvorvidt svaret på de få blodpropper hos grønlænderne overhovedet kan findes i kosten, og om fisk virkelig er godt for hjertet.
»Vi har målt inflammationen i blodet hos grønlændere, og resultatet er stinkende sikkert – den traditionelle grønlandske kost med masser af fisk øger inflammation. Det stik modsatte af det, vi forventede. Inflammation og blodpropper i hjertet hænger sammen. Jo mere inflammation, jo højere forekomst af blodpropper,« siger Stig Andersen.
Sådan foregik undersøgelsen
Forskerne har taget blodprøver på 535 personer i Grønland i aldersgruppen 50-69 år, som har øget risiko for at få blodpropper i hjertet.
De har målt to markører for inflammation, YKL-40 og hsCRP, og har analyseret grønlændernes madvaner ved hjælp af omfattende kostspørgeskemaer.
Undersøgelsen viste, at de grønlændere, der primært spiste traditionel grønlandsk kost som fisk, sæl og hval havde markant mere inflammation i kroppen, sammenlignet med dem, der primært spiste importerede fødevarer. Det gjaldt også, når forskerne korrigerede for kendte faktorer, der påvirker inflammation, som køn, alder, BMI, rygning og alkoholforbrug.
“Fede fisk beskytter hjertet” kan være en skrøne
Det nye forskningsresultat vender tilsyneladende op og ned på meget af det, vi ved, om fisk og sundhed.
»Selvom der i de sidste 40 år er lavet utallige undersøgelser om fiskeolies forebyggende virkning på blodpropper i hjertet, er der aldrig fundet et entydigt bevis på, at det har en effekt. Måske er det her med, at fede fisk beskytter mod hjertekarsygdom en skrøne,« siger Stig Andersen.
Der er ingen, der siger, at det er n-3-fedtsyrer, endsige fisken, der er ‘den skyldige’. Det kan lige så godt være en anden faktor ved den traditionelle inuits levevis.
Lotte Lauritzen
Men han understreger, at det er for tidligt at spekulere i at lave kostrådene om.
»Jeg synes ikke, vi skal lave kostrådene om, baseret på en enkelt undersøgelse. Men det her resultat kan sætte skub i nogle yderligere undersøgelser, for den statiske styrke er solid.«
Forskeren mener, at det for eksempel kan være interessant at undersøge, om det for eksempel kan være omega-3-fedtsyrer eller stoffer i fiskene fra forurening, som forårsager inflammation hos grønlænderne.
Studiet viser ingen tydelig sammenhæng
Andre danske forskere stiller sig til gengæld langt mere tvivlende over for det nye studie.
Forskningsresultatet er interessant, men det er for usikkert til, at man på nogen måde bør anbefale at spise færre fisk. siger professor i ernæring på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, Lars Ove Dragsted.
»Det er et befolkningsstudie, hvor de har undersøgt om, der kan være en sammenhæng mellem traditionel grønlandsk mad og inflammation. Men den slags befolkningsstudier kan ikke bruges til at bevise, om der er en årsagssammenhæng. Jeg synes, de er gået lidt for langt i deres fortolkning.«
Det, Aalborg-forskerne har fundet, er ifølge professoren en såkaldt samvariation, som kun viser, at de to faktorer inflammation og højt indtag af fisk er tilstede samtidig. Men om fiskeindtaget er årsagen – det er langt fra sikkert. Det kan også skyldes mange andre faktorer i traditionel grønlandsk livsstil.
»Forskerne er gået alt for langt i deres fortolkning«
Dragsteds kollega, lektor Lotte Lauritzen med speciale i omega 3-fedtsyrer, er helt enig.
»Der er mange inflammationsparametre at måle på – her har de kun anvendt to. Vi og andre har data, der viser, at andre inflammationsparametre hæmmes. Endvidere er der den store mængde af forskning (langt mere et et enkelt studie som her – og oven i købet randomiserede efter alle kunstens regler), der viser, at omega-3-fedtsyrer har en gavnlig indflydelse på fedtniveauet af blodet, blodtrykket og hjertefrekvensen.«
»Man kan også sige om alle disse parametre, at jo højere de er, jo flere blodpropper og hjertedødelighed finder man. Endvidere er der adskellige observationelle undersøgelser, der viser en gavnlig sammenhæng mellem fiskeindtag og hjertedødelighed i flere observationelle undersøgelser, og hvor man til og med har kigget på død og ikke kun en enkelt risikomarkør som i dette studie.«
»Så jeg vil faktisk ikke bare sige, at forskerne er gået lidt for langt, men alt for langt i deres fortolkning,« bemærker Lotte Lauritzen fra Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring.
Lotte Lauritzen understreger, at langt det meste forskning stadig peger entydigt på, at det giver god mening at grille laks over aftengløderne, også for hjertets skyld.
