Den søde tand sidder i leveren
Ny dansk forskning viser, at et bestemt hormon, som bliver produceret i leveren, er afgørende for, om du har en sød tand eller ej. Den nye viden kan måske blive til medicin, der giver mindre lyst til sukker.
sød tand, fgf21, fedme, slik

Ny forskning viser, at den søde tand kan skyldes et hormon, som bliver udskilt i leveren. Mennesker, som har en bestemt version af hormonet, har større sandsynlighed for at være rigtig glade for chokolade og andre søde sager. (Foto: Shutterstock)

Trænger du til dessert efter hvert måltid, og trækker du ikke fingrene op af slikposen, før den er helt tom, har du som rigtig mange mennesker en såkaldt ’sød tand’.

Nu viser ny dansk forskning, at en af årsagerne til den søde tand skal findes i leveren.

Leveren producerer nemlig et bestemt hormon, der blandt andet regulerer trangen til søde sager, og hvis du har en bestemt variant af det gen, som laver det hormon, er din sandsynlighed for at have en sød tand meget større, viser forskningen.

Opdagelsen af genet for den søde tand kan muligvis bruges til at lave fedmemedicin, som kan fjerne lysten til at blive ved med at stikke fingrene ned i slikskålen, fortæller en af forskerne bag det nye studie.

»Vi lever i en verden, hvor befolkningen spiser utroligt meget sukker. Til dels skyldes det, at sukker hele tiden er tilgængeligt i form af slik og andre søde sager, men for nogle mennesker skyldes det også, at de har nogle biologiske mekanismer, som gør det sværere for dem at styre sukkertrangen. Potentielt kan viden om det her gen bruges til at lave medicin, som kan regulere trangen til søde sager og dermed også behandle fedme,« siger lektor Niels Grarup fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Det nye studie, som Niels Grarup har lavet sammen med kollegaen Matthew Gillum fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.

Hormon skal afprøves i behandlinger

Studiet kommer med en ny, interessant vinkel på, hvorfor fedmeepidemien galoperer afsted, mener Niels Jessen, der er professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og forsker i kroppens metabolime.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det.

»Alle vores tiltag til at gøre noget ved fedmeepidemien handler om at få folk til at bevæge sig mere, men det hjælper ikke noget, hvis vi ikke samtidig får gjort noget ved folks appetit. Her giver studiet et interessant indblik i nogle af de mekanismer, som er involveret i appetit og trang til søde sager,« siger Niels Jessen.

Forskeren fra Aarhus Universitet tror også, at det er muligt at lave forsøg, hvor man prøver at regulere appetitten ved hjælp af det hormon, som forskerne bag det nye studie sætter fokus på.

»Studiets anvendelighed kræver, at man prøver at give folk det her hormon og undersøger, om det gør noget ved deres appetit for søde sager, og om man på den måde kan styre deres fødeindtag. Med sådanne studier vil man komme på mere sikker grund, og de vil være praktisk mulige at gennemføre,« siger Niels Jessen.

Variant af hormon leder til sukkertrang

Om FGF21

FGF21 (Fibroblast Growth-Factor) er et protein, der i kroppen er involveret i blandt andet fosterudvikling, cellevækst, reparation af væv, tumorvækst og appetit.

Forskning har vist, at FGF21 også spiller en rolle i diabetes, fedme og fedtlever.

Hormonet, som det hele drejer sig om, hedder FGF21 (se boksen til højre). Det bliver udskilt i leveren og spiller mange forskellige roller i kroppen, hvor hormonet blandt andet er involveret i fosterudvikling, cellevækst, reparation af væv, tumorvækst og appetitregulering.

Det nye forskningsresultat viser, at hormonet også spiller en vigtig rolle i at regulere trangen til sukker.

Mere specifikt viser forskningsresultatet, at folk, som har en bestemt variant af det gen, som laver FGF21, har 20 procent højere sandsynlighed for at høre til den del af befolkningen, som spiser mest slik og andre søde sager.

»Tidligere studier har vist, at denne genetiske variant ændrer på forholdet mellem mængden af protein og kulhydrater, som folk spiser. Vi er gået skridtet videre og har kigget på, præcist hvilke fødeemner det drejer sig om, og det er altså slik og andre søde sager,« siger Niels Grarup.

Hormon regulerer lysten til sukker

FGF21 regulerer formentlig sukkertrangen ved at fortælle hjernen, om kroppen har lyst til mere sukker eller ej.

Hormonet bliver udskilt i leveren, som efter mavesækken og tarmen er det første organ, der kommer i kontakt med næringsstofferne fra føden, herunder sukker.

Efter FGF21 er blevet udskilt i leveren, kommer det via blodet til hjernen, hvor det regulerer trangen til at putte flere vingummibamser i munden.

Jo flere søde sager vi spiser, des mere FGF21 producerer leveren, og jo mere bliver hjernen bombarderet med FGF21. Til sidst er niveauet af FGF21 formentlig så højt, at lysten til at proppe sig med mere sukker forsvinder.

slik skål sød tand lever sukker sukkertrang

Løber dine tænder i vand over dette billede? Hvis du har svært ved at lade slikskålen stå, er du måske en af dem, hvis lever styrer 'den søde tand'. (Foto: Shutterstock)

Forskelle ligger uden for genet

Der er dog forskel på folk, og nogle mennesker stiller først slikskålen fra sig lang tid efter, at andre har fået nok.

Det kan ifølge det nye forskningsresultat skyldes, at de er i besiddelse af en bestemt genetisk variant af det gen, som laver FGF21.

Mennesker, som har en af to specifikke varianter af FGF21-genet, har således et generelt højere indtag af sukker end et udsnit af danskerne, viser det nye studie.

Niels Grarup spekulerer i, at varianterne gør, at der ikke i samme omfang bliver produceret FGF21, i takt med at sukkerindtaget stiger.

»Vi kan se, at de genetiske ændringer sker uden for genet, så det er ikke en ændring i selve hormonet, der er skyld i den øgede sukkertrang, men nok nærmere den mængde FGF21, der bliver produceret. Folk med de her to genetiske varianter producerer måske mindre FGF21,« fortæller han.

Kan bruges til at lave fedmemedicin

Det nye forskningsresultat peger på, at der kan være nogle medicinske muligheder i FGF21.

Man kan eksempelvis forestille sig medicin, som hjælper til med at producere større mænger FGF21, så folk hurtigere får stillet deres sukkertrang.

Andre forskere er ifølge Niels Grarup allerede i gang med at lave lignende forsøg på mennesker, hvor de undersøger, om man kan bruge FGF21 til at regulere appetitten og dermed mindske risikoen for fedme og diabetes.

»Det vil være logisk, at man på en eller anden måde inden et måltid kan tage enten FGF21 eller medicin, der får niveauet af FGF21 til at stige, og derved kan regulere appetitten og trangen til sukker. Dog skal man huske på, at FGF21 også er involveret i mange andre processer i kroppen, som også vil blive påvirket, hvis niveauet af FGF21 stiger, ligesom mange andre processer spiller ind i både appetitregulering og trang til søde sager,« siger Niels Grarup.

Sådan gjorde forskerne

I studiet indhentede forskerne data fra den såkaldte Inter99-undersøgelse, hvor 6.500 danskere har svaret på spørgsmål omkring deres fødeindtag i en hel måned.

Spørgeskemaet indeholdt mere end 100 spørgsmål omkring kost og giver forskerne et meget præcist indblik i folks spisevaner, herunder trangen til søde sager.

Dog er spørgeskemaer ofte en usikker måde at lave forskning på, da de beror på folks egne subjektive vurderinger.

Forsøgsdeltagerne havde også afgivet en blodprøve, og ved hjælp af den kunne forskerne analysere forskelle i det gen, som står for produktionen af FGF21.

Her fokuserede forskerne på to forskellige varianter, hvor de, i forsøg på mus, havde set en sammenhæng mellem varianterne og trangen til søde sager.

Resultaterne fra forsøgene på mus fandt forskerne også blandt mennesker.

»Ved at sammenligne folks madvaner med de to varianter af det gen, som laver FGF21, kunne vi se, at folk, som har varianterne, også har 20 procent højere sandsynlighed for at ligge i den gruppe af mennesker, som ud fra svarene i spørgeskemaerne har det største indtag af søde sager,« fortæller Niels Grarup.

Sukkertrang skyldes lavere niveau af FGF21

Forskerne lavede også et klinisk studie, hvor de tog blodprøver fra 25 personer, som havde en udpræget sød tand, og 26 personer som ikke havde en sød tand.

I blodprøverne målte de indholdet af FGF21, efter forsøgsdeltagerne havde fastet i 12 timer.

Efterfølgende drak forsøgsdeltagerne vand med sukker, svarende til sukkerindholdet i to dåsecolaer, og forskerne målte indholdet af FGF21 i deres blod i de næste fem timer.

Resultatet af undersøgelsen viste, at personer, som ikke har en sød tand, har et 50 procent højere indhold af FGF21 i blodet under faste end personer med en sød tand.

Udviklingen i FGF21 var dog ens blandt forsøgsdeltagerne, efter de havde drukket sukkervand.

»Det peger på, at folk med en sød tand har en ligevægt i deres niveau af FGF21, som ligger anderledes end blandt folk, som ikke har en sød tand. Der skal dog flere og større undersøgelser til, før vi har det fulde overblik over sammenhængen,« siger Niels Grarup, som også fortæller, at forskerne netop nu er i gang med at lave den type undersøgelser, der kan kaste yderligere lys over sammenhængen.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud