Du kender måske situationen, hvor du bliver nødt til at lade, som om skeen med grød er en flyver, som er afhængig af en åben hangardør, eller en truck, der skal placere den mosede gulerod på den korrekte plads i babymundlageret.
Men det kan faktisk være sundest at lade den etårige tage skeen – eller i hvert fald mundfulden – med egen hånd.
Et nyt studie af britiske poder tyder på, at det at spise selv, og desuden det at spise ikke-mosede madvarer, giver små børn en bedre kropsvægt og en sundere ernæring, end hvis de får serveret most mad på en ske af forældrene.
»Vældigt spændende, og egentlig et ganske logisk resultat,« siger lektor og ernæringsforsker ved afdeling for folkesundhed, idræt og ernæring på Universitetet i Agder, Nina Øverby.
Babymos eller ikke babymos?
De 155 babyer i studiet blev delt i to grupper, hvor den ene fik most mad fra forældrenes hånd, mens babyerne i den anden gruppe fik lov til at udfolde sig i et udvalg af forskellige grupper af madvarer som grøntsager, kulhydrater, proteiner og frugt.
Efter at have fulgt børnene til de blev seks år, fandt forskerne fra Univeristy of Nottingham, at der var flere overvægtige blandt de børn, som var blevet madet med mos, end i den anden gruppe.
Der var slet og ret en større chance for, at de babyer, som spiste hel mad selv, var sunde og normalvægtige, end de som fik puré ind med teske, ifølge en pressemeddelelse fra Nottingham University, hvor forskerne bag studiet arbejder.
Forskerne tror, at made-metoden havde noget at sige for resultatet, efter at have trukket andre faktorer fra, såsom forældrenes vægt, status og babyens fødselsvægt.
Babyer fik forskellige kostreferencer
Babyerne, som spiste selv, kunne bedst lide sund kulhydratmad, for eksempel i form af ristet brød. De mos-sluprende børn kunne bedst lide andet mad med sød smag, ifølge forældrenes indrapportering.
»Vores studie tyder på, at madtilvænning anført af babyen selv, kan have en positiv indvirkning på det at kunne lide den mad, som udgør byggestenene i sund kost, som for eksempel kulhydrater,« siger forskerne i pressemeddelelsen fra det britiske universitet.
Oveni lægger de så også en anden årsag til, at babyerne, som spiste ikke-most mad, foretrak kulhydratmaden, nemlig at det var den nemmeste mad at tygge. Og der var kun få rapporter om, at børnene fik madvarer galt i halsen.
En rapport fra Helsedirektoratet i Norge tyder på, at babyer i Norge oftest introduceres for majgrød og hirsegrød, når de gradvist går over til fast føde. Oveni får børnene frugt- og bærmos.
Egentlig ganske logisk, at babyerne vil og kan spise selv
Resultaterne fra det britiske studie kan bl.a. tyde på, at det er vigtigt for børn at lære maden at kende, ikke bare som en lugt eller smag, men også for eksempel som konsistens, mener forskerne.
Det er kendt, at præsentation af mad er meget vigtigt i forhold til, hvad slags mad vi mennesker foretrækker, skriver de i pressemeddelelsen.
»Det første jeg tænkte, da jeg læste om studiet var, at det egentlig er vældigt logisk, at det er klogt og mere fristende for barnet, at det får lov til at opleve den originale madvare på egen hånd, og ikke bare mos,« siger Nina Øverby.
Hun synes, det er et meget spændende resultat, at de børn, der havde spist selv, og som havde spist maden ikke-moset, fik en bedre vægt end de, som blev madet med mos på en ske.
»Dette bliver generelle betragtninger, men man kan jo tænke sig, at en årsag kan være, at børnene lettere lærer at regulere deres indtag selv, når de får lov til at vælge.«
»Måske lærer de bedre sig selv at stoppe, når de er mætte, når de får lov til at spise selv, end når de mades,« siger Nina Øverby.
Et nemt trick til folkesundheden?
Hun synes, det er en spændende indfaldsvinkel til folkesundhedsarbejde.
»Det er vildt interessant, at så simple tricks kan have en effekt. Måske bør der en lille ændring til her i landet.«
»Det er let at servere grød, men forskningen tyder altså på, at man kan starte tidligt med en variant af familiens kost,« siger hun.
»Det, som også var spændende i det britiske studie, var, at der var få af børnene, som fik den faste føde galt i halsen – det er jo dette, man som forældre kan være bekymret for, naturligt nok,« siger hun.
Lettere tilvænning til almindelig kost for babyer?
Nina Øverby forsker i projektet ’Fit for fødsel’, som undersøger gravides kost og form før og efter fødsel, og desuden hvordan barnet får mad.
De positive effekter, som de britiske forskerne har set hos børn, tror hun måske delvist skyldes, at de naturligt lærer en varieret kost. Det vil måske gøre det lettere at få dem til at tilpasse sig resten af husholdningens kost, tror hun.
»Man kan tænke sig , at barnet lærer sig at spise varieret, når det spiser maden i dens originale form.«
»Det, at børn får forskellige smage og konsistenser ind, kan måske gøre det lettere at acceptere, og at genkende, madvarerne. For eksempel har de set en agurk og kender smagen, i stedet for kun at kende til en mos,« siger hun.
Råd om børnemad
Der findes også anden forskning, som bakker op om, at variation er vigtig, ifølge Nina Øverby.
I de norske sundhedsmyndigheders spæd- og småbørnskostanbefalinger understreges det, at kosten kun bør indeholde en vis mængde industrifremstillet babymad.
»Anbefalingerne er jo faktisk ikke så kategoriske, at man skal mose babymaden, men åbner for, at man kan prøve forskellige varianter,« siger Nina Øverby.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
