Kan man finde guld i Danmark?
En læser har spurgt, om hun kan finde guld i sin egen baghave eller et andet sted i Danmarks undergrund, eller om hun skal til Alaska med skovl og hakke. Læs det overraskende svar fra en ’guldforsker’.

Det er faktisk muligt at vaske guld flere steder i Europa. Det kræver blot en del tålmodighed med vaskepanden, men så er det også muligt at få et enkelt gram eller to i med hjem fra en uges ’ferie’. (Foto: Rob Lavinsky)

 

Elva fra Østerbro har fulgt med i TV-serien ’Gold Rush Alaska’, der er en dokumentar om moderne nordamerikanske guldgravere. Serien vakte en gennemgribende trang til at udleve guldgraverdrømmen.

Men inden hun begynder arbejdet med at endevende sin baghave i jagten på det ædle metal, vil hun lige forhøre sig hos Spørg Videnskaben:

»Er guld ligeligt fordelt over hele Jorden, eller er det kun nogle bestemte steder, man kan finde det?« skriver hun.

»Guld? Prøv hos tandlægen«

Ret beset spørger Elva vel, om hun kan finde guld i sin egen have, eller om hun er nødt til at træde i de nordamerikanske guldgraveres fodspor og købe en enkeltbillet til Klondyke? Det er hun næppe den eneste, der er interesseret i at få at vide.

Vi har kontaktet forskningsprofessor i petrologi og malmgeologi Jochen Kolb fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, for at få et ’guldkorn’ eller to ud af ham og måske starte en ny guldfeber i Danmark.

Hans svar er ikke ligefrem opmuntrende:

Fakta

Jordens skorpe indeholder i gennemsnit 0,002 gram guld per ton. Hvis der skal drives minedrift efter guld, skal forekomsterne dog være 1000 til 10.000 gange højere for at gøre det økonomisk attraktivt. Ét gram 24 karat guld koster i skrivende stund 299 kroner. Det betyder, at Elva kan tjene i gennemsnit 50 øre for hvert ton jord, hun gennemsøger for det ædle metal.

»Hvis man vil finde guld i Danmark, så er mit bedste bud, at man forsøger sig hos Nationalbanken eller tandlægen. Der findes kun ganske ringe mængder guld i den danske jord – omkring 0,002 gram guld i ét ton dansk jord i gennemsnit,« fortæller han og slukker dermed drømmen for mange af os.

Jagten på guld fortsætter

Selvom Elva allerede nu har svaret på sit egentlige spørgsmål og kan pakke skovl og hakke sammen igen, så vrider vi lige Jochen Kolb lidt mere. For der må da findes guld et eller andet sted i nærheden.

Den kære forsker er dog ikke sådan at få en fingerpegning på et kort ud af. I stedet begynder han at fortælle om de geologiske processer, der ligger til grund for, at guld i det hele taget kommer op til overfladen fra dybt i Jordens indre.

Det må nærværende journalist så i videnskabens tjeneste diktere troligt, mens han i tankerne blot venter på noget information, der lugter af en specifik geografisk beliggenhed.

Guld og vulkaner hænger uløseligt sammen

Da Jochen Kolb fortæller om geologien bag gulgraverdrømmen, står det hurtigt klart, hvorfor der ikke findes guld i Danmark. Det kræver nemlig to geologiske fænomener, vi har forsvindende lidt af i vores flade land - vulkaner og sammenstød mellem tektoniske plader.

Når de tektoniske plader støder sammen, skaber de et hydrotermisk system under Jorden af varmt vand og gasarter.

Den største guldklump, der nogensinde er fundet, er 'Welcome Stranger', der vejede 71 kilo. Den blev fundet af John Deason og Richard Oates 5. februar 1869 i Moliagul, Victoria, Australia.

I det hydrotermiske system flyder vand rundt i varme underjordiske ’floder’ igennem sprækker i de ellers ikke særlig porøse bjergarter. Hvis temperatur, tryk, surhedsgrad og andre kemiske/fysiske forhold i vandet er rigtige, vil guld være i stand til at eksistere opløst i vandet i op til ét gram guld per én liter vand. Det svarer til den måde, salt er opløst i vand.

Efterhånden som vandet stiger mod overfladen, fjerner det sig fra varmekilden dybt i jorden, og betingelserne for guld ændrer sig. Når det sker, vil guld ophøre med at eksistere i opløst form og udfælde sammen med kvarts og over tid lave høje forekomster af netop disse to elementer i bjergarten.

Derved skabes det, som på engelsk hedder en ’mother lode’ – altså en decideret guldåre, som indeholder op til fem til ti gram guld per ton bjergart.

 

Vask guld i Alperne

Vulkansk aktivitet og tektonisk opstigende bjergarter fra undergrunden kan bringe guldårerne op til Elva og os andre håbefulde guldgravere.

Dog skal vi ikke anbefale, at Elva eller andre forsøger sig med skovl og hakke på kanten af en aktiv vulkan. Der findes også andre muligheder.

»Når guldåren kommer op til jordoverfladen, eroderer den langsomt bort over tid, og guldet bliver taget med af overfladevand, som deponerer det i bunden af vandløb og floder. Derfor kan man vaske guld ved flodbredden forskellige steder i verden som eksempelvis Alperne,« fortæller Jochen Kolb.

Fakta

Kvarts er et af de mest almindelige mineraler i jorden og bliver ofte brugt som smykkesten. Her er opaler, ametyster og agater eksempler. Malm er en bjergart, der indeholder store mængder metaller.

Man kan også gøre sig forhåbninger om at finde en udtørret flod i et område, hvor der i fortiden har været en bjergkæde. Den udtørrede flod kan være rig på guld og kvarts, som nogle steder i Alaska.

 

Guld på en populær ferieø i Danmark

Alaska og Alperne er alt sammen meget fint, men det er ikke ligefrem i det nærmeste nabolag.

Til sidst kommer den flinke guldforsker dog frem til det svar, som vi venter på – hvor finder vi guld i nærheden?

Her er det overraskende svar, at vi måske alligevel kan finde guld i Danmark – nærmere bestemt Bornholm.

»Det er faktisk muligt at forestille sig, at der er guld på Bornholm. På øen er der gamle bjergarter, som stammer fra opstigende magma. Det kan måske indeholde guld, og der er muligvis nogle få årer,« fortæller Jochen Kolb.

 

De store bjergkæder giver størst chance for guldfund

Skal vi uden for Danmarks grænser, så er Sverige, Norge, Tjekkiet, Tyskland og Polen gode bud. Her er der flere steder med guldforekomster, da de har de nødvendige bjerge.

Fakta

Vi har tidligere på Videnskab.dk fortalt om forskere, der har teoretiseret i, at guld stammer fra rummet. Spørgsmålet er så, om man kan være så heldig at finde en stor guld-meteor i sin danske baghave? Hertil svarer Jovhen Kolb klart nej. »Desværre har meteorer også kun en ringe koncentration af guld på maksimalt 3,5 gram huld per ton meteor. Desuden faldt de guldholdige meteorer ned på Jorden for 3,8 milliarder år siden,« siger han.

Men vil man rigtigt udleve drømmen, så er det Andesbjergene, Rocky Mountains, Filippinerne og Indonesien, der tilbyder de bedste muligheder for succes.

»Der er et gammelt guldgraverudtryk, som siger: Hvis man vil skyde elefanter, skal man tage hen, hvor elefanterne er. Der er masser af vulkanaktivitet og store guldminer omkring Stillehavet, som producerer op til en million ton malm per dag. Her er de bedste muligheder for at finde guld, så det er her man skal tage hen med sin guldgraverdrøm,« siger Jochen Kolb.

Vi takker Elva for det gode spørgsmål og kvitterer med en Spørg Videnskaben-T-shirt, der er i næsten lige så høj kurs som guld. Vi takker også Jochen Kolb for det gode svar.  

Du kan læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller sende dit eget spørgsmål ind til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra arkiverne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.