Risikoen for, at asteroiden YR4 rammer Jorden, er nedjusteret – men hvad betyder det?

Bemærk, efter denne artikels offentliggørelse 20. februar 2025 er der løbende kommet nye risikovurderinger. Læs derfor også denne artikel fra 26. februar 2025: Phew! Risikoen for, at asteroide rammer Jorden i 2032, er faldet til 0,0017 procent

Så er asteroiden YR4 igen kommet i pressens søgelys, fordi risikoen for, at den rammer Jorden i 2032, er blevet først opjusteret og siden nedjusteret.

Da vi første gang fortalte om asteroiden for mindre end tre uger siden, var den beregnede risiko 1,6 procent, men dette tal blev siden ændret til 3,1 procent. Det varede dog kun et par dage, og her 20. februar blev risikoen igen nedjusteret til først 1,5 procent, og senest har NASA meldt ud, at risikoen nu vurderes at være nede på 0,28 procent.

Disse tal vil fortløbende ændre sig, men de er høje nok til, at NASA og andre fortsat vil følge udviklingen.

Derfor ændrer tallene sig

Alle beregninger af asteroidens bane er naturligvis baseret på observationer, og jo flere observationer vi har, jo bedre kan vi beregne banen.

Det, vi kan måle, er asteroidens position på himlen, hvor den selv i de største teleskoper kun er en lille prik af lys, der langsomt flytter sig hen over himlen.

Da ingen målinger er 100 procent nøjagtige, er det nødvendigt med mange observationer, helst fordelt over et længere tidsrum.

Der er indtil 18. februar foretaget 370 observationer fordelt over 55 dage. Det er nok til, at man kan beregne en nogenlunde præcis bane:

Banen er en ellipse mellem 127,5 og 380 millioner km fra Solen, hvilket svarer til, at den tættest på Solen er lidt inden for Jordens bane, og et godt stykke ude på den anden side af Marsbanen, når den er længst væk fra Solen.

Men endnu er banen ikke bestemt præcis nok til, at vi med sikkerhed kan sige, om asteroiden vil ramme Jorden 22. december 2032.

Det er ikke helt simpelt at beregne en så præcis bane, da YR4 ikke bare er påvirket af Solens tyngdekraft, men også af tyngdekraften fra Merkur, Venus, Jorden, Mars og Jupiter. Hver af disse planeter forstyrrer eller perturberer banen lidt – man kan sige, at YR4 slingrer lidt i sin bane om Solen.

Det er i virkeligheden en meget stor opgave at beregne en præcis bane, når man skal tage hensyn til Solsystemets andre planeter.

YR4 er nu på vej væk fra Jorden, og til april kommer den om bag ved Solen set her fra Jorden. Hvis vi ikke har fået beregnet en præcis bane inden da, må vi vente næsten frem til 2028, hvor den igen er så tæt på Jorden, at vi kan få nogle præcise målinger.

Det er derfor muligt, at vi må leve med usikkerheden de næste fire år.

Hvad ved vi nu?

Beregninger viser, at YR4 vil passere Jorden den 22. december 2032 i en afstand af 160.000 km, hvilket er lidt mindre end halvdelen af afstanden til Månen. Det lyder jo, som om der ingen fare er, men problemet er, at dette tal er så usikkert, at der altså er en lille sandsynlighed, for at asteroiden rammer Jorden.

I virkeligheden kan denne afstand variere med over 300.000 km fra den beregnede afstand på 160.000 km, som mere korrekt nok bør kaldes 'den mest sandsynlige afstand'.

Det kan altså ikke udelukkes, at YR4 flyver forbi Jorden i en afstand, der svarer til Jordens afstand til Månen – men det kan altså heller ikke udelukkes, at YR4 vil ramme Jorden.

Det, vi har brug for, er så mange og så gode observationer, at vi helt sikkert kan sige, at Jorden er uden for risiko, og det betyder, at usikkerheden på banen helst skal ned på 10.000 km.

Det er derfor muligt, at risikovurderingen vil stige, så længe Jorden er i farezonen, for så pludselig at falde til 0, når Jorden er kommet pænt uden for denne zone – men det er også muligt, at risikoen fortsætter med at stige.

Det problem vender vi tilbage til.

Hvad vil et nedslag betyde?

Et af de store problemer er, at vi ikke præcist ved, hvor stor asteroiden er. Det eneste vi kan se, er en lille, svag prik af lys, og så er vi henvist til at gætte.

Hvis asteroiden har en lys overflade, der tilbagekaster meget lys, så er den ret lille, måske med en diameter på bare 40 meter.

Men hvis den har en meget mørk overflade, som mange asteroider har, så er diameteren på 90 meter med en tilsvarende større masse.

Det er derfor vigtigt at kunne skønne over størrelsen af asteroiden, og den opgave har James Webb-teleskopet fået, især fordi Webb kan foretage infrarøde målinger. Sollyset opvarmer nemlig asteroiden, som derfor udsender infrarød varmestråling fra hele den solbelyste del af overfladen.

Den mængde infrarødt lys, der modtages, afhænger altså af størrelsen af den solbelyste del, og det gør det muligt at beregne asteroidens størrelse, da det er let at beregne, hvor stor en del af asteroiden, der er belyst af Solen set fra James Webb-teleskopet.

Når man skal vurdere den skade, et nedslag kan skabe, er det også vigtigt at vide, hvordan asteroiden er opbygget. Hvis den bare er en stor dynge af sten og grus, så er der en god mulighed for, at en mindre asteroide vil eksplodere højt oppe i atmosfæren og derfor kun anrette ringe skade.

Det klassiske eksempel er den russiske by Tjeljabinsk, hvor en lille asteroide med en anslået diameter på 18 meter i 2013 eksploderede højt oppe i atmosfæren lige over byen uden at anrette anden skade end en masse knuste ruder.

Det værste, der kan ske, er, at asteroiden er meget metalholdig, for så er den så solidt bygget, at den bare farer lige gennem atmosfæren og ender med at lave et stort hul i Jorden. En 90 meter stor asteroide af denne type vil skabe et krater med en diameter på næsten 2 kilometer.

Et sådant nedslag vil skabe en ildkugle og et lufttryk, der vil rydde et område på størrelse med Bornholm. Eksplosionen vil svare til sprængning af en brintbombe på 7-8 megaton, men vi slipper i det mindste for det radioaktive nedfald.

Vi ved, at hvis YR4 rammer Jorden, så vil det ske med en fart på godt 17 km/s svarende til over 61.000 km/t, og alene denne fart gør, at et muligt nedslag bliver ganske farligt.

Vi ved også, at hvis den rammer, så vil det ske i et område langt syd for Danmark. Der er beregnet et bælte, der rækker fra det nordlige Sydamerika hen over de centrale dele af Afrika, samt hen over Indien. Det betyder, at lande som Colombia, Nigeria, Yemen er i farezonen ligesom byerne Mumbai i Indien og hovedstaden i Bangladesh, millionbyen Dhaka.

Hvad kan vi gøre?

Hvis risikoen for et nedslag kommer op på over 10 procent, er det sandsynligt, at man vil begynde at planlægge, hvordan man kan ændre asteroidens bane, så den ikke kommer til at ramme Jorden.

Her er det bedst at være i god tid, for så kan man klare sig med kun en lille ændring af banen for at undgå et sammenstød.

Hvis beslutningen først træffes i 2028, får vi travlt, men i princippet skulle fire år være nok til at forberede og opsende en rumsonde. Det store problem er, at der nok så skal foretages en større baneændring, som kan være vanskelig at gennemføre.

NASA har tidligere gennemført et forsøg med rumsonden DART, der ved at støde ind i den lille asteroide Dimorphos i 2022, demonstrerede, at et sammenstød kan ændre en asteroides bane, men metoden er ikke helt risikofri:

• For det første skal man ramme ret præcist, for at sikre sig at banen ikke kommer tættere på Jorden, men længere væk.
• For det andet kan sammenstødet med asteroiden blive så voldsomt, at hele asteroiden går i stykker, med det resultat at vi i stedet for et stort nedslag får mange mindre, som måske kan anrette større skade.

Et wakeup-call

Langt det mest sandsynlige er, at vi denne gang slipper for at få en asteroide i hovedet.

Man kan kun håbe, at episoden vil virke som et wakeup-call, der viser, at det, man kalder ’Planetary Defence’, er et vigtigt program. NASA har allerede et sådant program, som du kan læse om her, og Kina har også reageret på YR4, som du kan læse om her.

Vi kan kun håbe, at disse programmer ikke pludselig bliver skåret ned, når der nu ikke sker noget. De er en vigtig forsikring, som måske kan betragtes som en civil udgave af det militære forsvar.

Artiklen er opdateret 20. februar kl. 19.28 med seneste risikovurdering fra NASA.