Mars nærmer sig. Ja, den bliver faktisk ikke til at undgå at se de næste måneder.
Det vurderer astronom ved Cincinnati Observatory i USA, Dean Regas, ifølge weather.com:
»Den (Mars, red.) vil skinne meget kraftigere end nogen anden stjerne, kraftigere end Jupiter og næsten så kraftigt som Venus. Og du vil kunne se den hver aften de næste par måneder,« siger han.
Grunden til, at Den Røde Planet pludselig ‘blusser’ op (fordi den reflekterer Solens stråler), er, at afstanden mellem Mars og Jorden vil være meget mindre end normalt.
Afstanden mellem Jorden og Mars er, grundet deres forskellige baner om Solen, enormt varierende år fra år.
I 2016, da de to planeter var noget nær så fjerntliggende, som de kan være, var afstanden 75 millioner kilometer.
Næste gang, Mars kommer så tæt på igen, vil ifølge astronomerne være 15. september 2035.

\ Læs mere
\ Læs mere
fghs