KORT NYT FRA DANMARK:
En ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved fortolkningen af resultaterne af store befolkningsundersøgelser om graviditet og alkohol, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Undersøgelserne mangler blandt andet fokus på vigtige psykologiske faktorer, lyder det fra forskeren bag afhandlingen, psykolog Janni Niclasen.
»Mine undersøgelser viser blandt andet, at børn af mødre, der har drukket små mængder alkohol i graviditeten klarer sig signifikant bedre adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt som syvårige, end børn af mødre, der ingenting har drukket.«
»Umiddelbart giver det ikke mening, da alkohol under graviditeten ikke regnes for fremmende for børns adfærd. Men når man ser på sammenhængen med livsstil, får man forklaringen. De mødre, der drak små mængder alkohol, var nemlig også dem, der havde de længste uddannelser og levede sundest,« siger Janni Niclasen i pressemeddelelsen.
Janni Niclasen har kun undersøgt alkoholforbruget hos gravide kvinder, der drak små mængder alkohol. Undersøgelsen viser derfor ikke, hvordan børn, hvis mødre har drukket store mængder alkohol under graviditeten, klarer sig.
Læs også:
Gravide kvinder med kæledyr har flere bakterier i skeden
Light sodavand og fiskemangel kan skade gravide og deres børn
Gravide bør drikke så lidt kaffe som muligt
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks































