KORT NYT FRA UDLANDET:
En gruppe forskere fra 13 forskellige lande har undersøgt omfanget af angstprovokerende tvangstanker. Studiet bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som 777 mennesker har svaret på. 94,3 procent af de adspurgte havde oplevet at få indtrængende tvangstanker som for eksempel et billede af deres hjem i brand eller en pludselig lyst til at gøre nogen fortræd. Det skriver livescience.com.
Man har hidtil betragtet angstprovokerende tvangstanker som et OCD-symptom. OCD står for obsessive compulsive disorder, og det er en lidelse, der medfører tvangstanker af forskellig art.
Men den betragtning må revurderes. Indtrængende tvangstanker er ifølge studiet noget langt de fleste oplever. Det, der adskiller OCD-patienter fra folk, der ikke har OCD, er, hvordan man reagerer på tvangstankerne.
»De fleste mennesker der får en tanke om at springe ud fra en altan eller en metro-platform vil fortælle sig selv, at det er en mærkelig eller dum ting at tænke, mens en person med OCD kan bekymre sig over, om den tanke betyder, at de er selvmordstruet,« siger Adam Radomsky, leder af undersøgelsen og professor i psykologi ved Concordia University i Canada.
Læs også:
Op mod 30.000 danskere tager antidepressiv medicin, de ikke har brug for
Psykisk syge hjælpes godt på vej med intensiv opfølgning
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa