KORT NYT FRA DANMARK:
Ny forskning i vuggedøde børn viser en forskel i hjernevævet hos dem, der sov alene, i forhold til dem, der sov sammen med forældrene. Det skriver Aarhus Universitet.
”Vi har desværre ikke knækket koden til, hvorfor nogle spædbørn pludselig dør, når de er lagt til at sove. Men vi er kommet et skridt nærmere ved at kunne opdele vuggedødsbørnene i forskellige grupper. Det vil give et mere sikkert afsæt for fremtidens forskning, siger Lisbeth Lund Jensen, der står bag ph.d.-projektet ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
Hun har sammen med australske forskere undersøgt vævsprøver fra hjernen fra 76 danske og 48 australske spædbørn, som alle led vuggedøden. Hvilket vil sige, at de døde pludseligt og uventet under søvn.
Her fandt forskerne frem til et særligt stof, der ses i hjernen ved iltmangel. Det viste sig, at der var forskel på mængden af stoffet, alt efter hvor børnene havde sovet: De børn, som sov alene, havde mere af stoffet, sammenlignet med de børn, der delte soveplads med en eller flere voksne.
Der var flest drenge blandt børnene, som sov alene, og der er også flere drenge, der dør af vuggedøden.
Læs også:
Mavesårsbakterie knyttes til vuggedød
Babyer ved, hvornår du ‘faker’ følelser
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams