KORT NYT FRA UDLANDET:
En spegepølse er i princippet råt kød, så hvis noget af kødet er inficeret med salmonella, kan pølsen hurtigt udvikle sig til dødens pølse. I hvert fald kan alle, der spiser af den, hurtigt få lyst til selv at lægge en pølse.
Men inden det går så galt, kan spegepølseproducenterne tilsætte mælkesyrerbakterier til kødet, skriver dtu.food.dk. Det hæmmer nemlig udviklingen af salmonella. Mælkesyrebakterierne udskiller både en syre, der får pølserne til at modne, og bioaktive stoffer, som markant hæmmer de virulensgener, der kontrollerer salmonella-bakteriers evne til at gøre folk syge.
Opdagelsen er beskrevet i en ny ph.d.-afhandling fra DTU Fødevareinstituttet. Den er skrevet af Sidsel Henriksens og hedder Impact of food environmental factors related to fermented sausages on Salmonella stress and virulence response.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
Overraskende viden om salmonella
Kan jeg smitte mit kæledyr med sygdomme?