En storstilet amerikansk undersøgelse skal finde ud af, hvilke effekter opvarmningen af det arktiske område har på den frosne jord, ifølge Nature.
Det er The US Department of Energy (DOE) som bevilliger 100 millioner amerikanske dollar, eller cirka 570 millioner danske kroner, til at udføre en undersøgelse af, hvad der kommer til at ske med de 1.500 milliarder ton organisk kulstof. Det organiske kulstof er pt. låst fast i den frosne jordbund i det nordligste med permafrost, men den tør langsomt op i det hastigt opvarmede klima.
Undersøgelsen bliver kaldt ’The Next-Generation Ecosystem Experiments – Arctic’ (NGEE)og er designet til at udvikle en model i lille målestok, som kan simulere, hvad der kommer til at ske med mikrober, planter og grundvand under den arktiske opvarmning.
»Vores evner til at forudse hvordan global opvarmning påvirker plantevæksten er ikke god nok i dag, og de kommer slet ikke til at være tilstrækkelige om 50 eller 100 år,« siger ph.d. Stan Wullschleger, som står i spidsen for NGEE.
Læs også på Videnskab.dk: Grønland er langt fra et offer for klimaforandringer