Elleve timers kursus med oplæring af forældre til for tidligt fødte børn fører til øget intelligens hos barnet, samt færre adfærdsproblemer. Det skriver forskning.no.
Tidligere forskning har ellers vist, at børn som fødes for tidligt med en fødselsvægt på under 2 kg kan få større indlæringsvanskeligheder i matematik, læsning og sætningskonstruktioner.
De scorer ofte også lavere på IQ-test end andre børn, og de kan risikere at få adfærdsproblemer som hyperaktivitet.
Nu viser ny forskning fra Universitetet i Tromsø og Universitetssygehuset i Nord-Norge at denne negative tendens kan brydes ved at give de nybagte forældre et elleve timers kursus i, hvordan man skal tolke og forstå sin for tidligt fødte baby.