Der er risiko for forkerte resultater og forhastede diagnoser ved at benytte medicinske selvtest, og derfor er der brug for strammere regler på området, konkluderer en ny rapport fra Teknologirådet. Det skriver Ingeniøren.
Rapporten skelner mellem test, som den enkelte udfører alene og de, som bliver taget i samarbejde med sundhedsvæsenet.
»Arbejdsgruppen kan ikke anbefale, at borgerne tester sig selv med henblik på at diagnosticere sygdom eller identificere risikofaktorer for sygdom, idet vurdering af, hvem der kunne have glæde af at blive testet og derefter fortolkningen af testresultater, kræver lægefaglig viden i forhold til diagnostik og behandling,« lyder en af konklusionerne i rapporten.
Problemerne med testene er, at folk risikerer at få et forkert svar – enten fordi testen ikke virker efter hensigten, eller fordi der er biologiske forskelle på mennesker, og testene derfor giver forskellige svar. Det kan betyde, at man eksempelvis ved en test for brystkræft kan få en falsk tryghed, hvis testen er negativ, eller man kan få et falsk positivt svar.
Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at reglerne for afprøvning og godkendelse af selvtest bliver skærpet, så testene bliver afprøvet på en gruppe af mennesker, der senere er de sandsynlige brugere af testene. Desuden mener gruppen, at kravene til fabrikanternes informationspligt skal være skrappere.
