Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

NASA: Vi bliver IKKE ramt af en asteroide næste måned

Annonce:

KORT NYT FRA UDLANDET:

De sidste måneder har rygter om, at en stor asteroide vil ramme Jorden mellem d. 15.-28. september, floreret på internettet. Men bare rolig, nu melder NASA klart ud, at der ikke er noget at frygte.

»Der er ingen videnskabelig basis - ikke skyggen af beviser - på at en asteroide eller andre himmelske objekter vil ramme Jorden i det tidsrum,« siger Paul Chodas, der er leder ved NASA’s Near-Earth Object Office på Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, Californien, til LiveScience.

Ifølge rygtet skulle asteroiden ramme Puerto Rico og skabe ødelæggelse ud over hele det amerikanske kontinent. Men Paul Chodas forsikrer, at det ikke vil komme til at ske.

»Hvis der var et objekt, som var stort nok til at lave den slags ødelæggelser, så ville vi have set det nu,« siger han til LiveScience.

Astronomerne ved Near-Earth Object kontoret og ved andre lignende institutioner rundt om i verden, bruger en bred vifte af teleskoper for at lede efter potentielle farlige asteroider og kometer, og de har ikke set noget, der ligner en seriøs trussel i Jorden nærmeste fremtid. Og det er faktisk en hel del år frem.

»Der er faktisk ingen kendte objekter, som har nogen chance for at ramme vores planet over det næste århundrede,« siger Paul Chodas til LiveScience.

Annonce:

Læs også:

Asteroide har ramt Jorden

Tre asteroider i nærkontakt med Jorden

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams