KORT NYT FRA UDLANDET:
Unge og gamles holdninger til tatoveringer er tit temmeligt forskellige. Men uanset, om du selv er smukt udstyret med en amagernummerplade, eller om du gyser bare ved tanken, så viser det sig nu, at folk med tatoveringer er i særlig risiko for at opleve fejl i kræftbehandlingen. Det skriver LiveScience.
Læger forvekslede for nyligt blækket fra en californisk kvindes tatoveringer med metastaser fra et tilfælde af livmoderhalskraft, som hun i forvejen var diagnosticeret med.
Blækket fra kvindens 14 tatoveringer på benene havde igennem lymfeknuderne spredt sig til hendes livmoderhals, hvor det lyste op på PET/CT-scanning, nøjagtigt som kræftknuder ville have gjort det.
Sådanne fejltagelser kan få indflydelse på patienternes behandlingsforløb.
»Fundet af mulige metastasiske sygdomme på PET scanninger kan bestemt ændre håndteringsformen. Vi vil være helt sikre på, at folk forstår, at disse falske positiver potentielt kan opstå hos patienter med tatoveringer,« siger professor i gynækologi Dr. Ramez Eskander fra University of California.
Den 32-årige kvinde var i forvejen indstillet til at få fjernet sin livmoder, sine ægestokke og sine lymfeknuder i bækkenet. I dette tilfælde ændrede fundet af de falske metastaser dog ikke på hendes behandlingsforløb, fortæller lægerne.
Læs også:
Hver tredje dansker får gener af deres tatovering
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on