KORT NYT FRA DANMARK
Psykisk syge patienter, der indlægges på et psykiatrisk hospital for første gang, har mindre risiko for at begå kriminalitet efterfølgende – men de falder også fra på arbejdsmarkedet. Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed i samarbejde med Stockholms Univeristet. Det skriver Rockwool Fonden i en pressemeddelelse.
Studiet har afdækket effekterne af indlæggelse på et psykiatrisk hospital blandt danske personer mellem 18 – 45, der i perioden 1999 – 2001 oplevede deres første indlæggelse på et psykiatrisk hospital.
Her var det ifølge forskerne helt tydeligt, at patienterne generelt begik mindre kriminalitet inden for det næste år.
»Mulighederne for kriminalitet er selv sagt stærkt reducerede, mens man er indlagt. Så på den måde virker indlæggelsen som en form for pacificering, fordi patienten ikke er ude i samfundet, mens indlæggelsen foregår. Det stemmer også overens med, at vi hovedsageligt ser effekten for de patienter, som har de sværeste diagnoser,« siger Rasmus Landersø, der blandt andet forsker i kriminalitet ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, i pressemeddelelsen.
De patienter, som indlæggelse første gang, er ofte tilknyttet arbejdsmarkedet. Men med indlæggelsen er det ifølge forskerne større risiko for, at de vil falde uden for og ende på overførelsesindkomst.
»Patienter, som indlægges ved første kontakt, får nemmere ved at blive indlagt igen ved senere kontakter. Samtidig er en psykiatrisk diagnose og indlæggelseshistorie blandt de kriterier, som gør folk berettiget til ydelser uden beskæftigelseskrav. Tilsammen skaber det en fastholdelse, hvor folk forbliver inden for det psykiatriske behandlingsmiljø og forlader arbejdsmarkedet,« siger Rasmus Landersø i pressemeddelelsen.
Resulataterne af studiet er publiceret på Rockwool Fondens hjemmeside og kan frit downloades.
Læs også:
Ny viden: Sådan undgår man at spænde psykisk syge fast i bælte
Psykisk syge hjælpes godt på vej med intensiv opfølgning
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml