KORT NYT FRA DANMARK:
Roskilde Domkirke kunne fra 1100-tallet til slutningen af 1600-tallet bryste sig af at huse et af de vigtigste relikvier i middelalderens Danmark.
Det drejer sig om et kranium fra domkirkens skytshelgen Sankt Lucius. Nu viser det sig, at kraniet slet ikke kan have tilhørt Sankt Lucius, skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
Helgenstatuen og hovedskallen blev i 1600-årene flyttet fra Roskilde Domkirke til kongens Kunstkammer og senere til Nationalmuseet. Her har man for nylig lavet en kulstof 14-datering på kraniet, som ikke efterlader tvivl.
»Nej, desværre er det ikke resterne af den historiske Sankt Lucius, som Nationalmuseet er i besiddelse af, men det behøver langt fra at betyde, at der er svindel med i billedet,« siger Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen.
Kulstof 14-dateringen viser, at kraniet har tilhørt en ældreperson, der levede 340-431 e. Kr. Det betyder, at kraniet ikke har tilhørt Sankt Lucius, som døde i 254 e. Kr. Da kraniet er hentet i Rom i 1100-tallet har det muligvis tilhørt en romer, som er begravet i Sankt Cecilie Kirken i Trastevere i Rom. Udsendte fra Roskilde Domkirke besøgte i 1100-tallet kirken i Rom og havde kraniet med hjem.
Læs også:
Pavens videnskabsfolk undersøger mirakler
Derfor fejrer vi Valentins Dag
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp