KORT NYT FRA UDLANDET
Det var en sensation, da det klonede får Dolly kom til verden i 1996. Nu kan briten Rebecca Smith prale af at være ejeren af den første klonede hund i England. Det skriver Telegraph.co.uk og Mirror.
Forskeren bag kloningsprojektet er den kontroversielle koreaner Dr. Hwang Woo-suk, der tilbage i 2004 hævdede at have produceret det første klonede menneske embryon. Det viste sig dog senere, at der var fusket med data bag projektet.
Den klonede Dachshund blev til via en konkurrence, som Sooam Biotech havde stillet op på deres hjemmeside. Her kunne en hver hundeejer i England gå ind og skrive, hvorfor netop deres hund skulle klones helt gratis.
Vinderen blev Rebecca Smith, der fik sin 12 år gamle Dachshund klonet af de sydkoreanske forskere.
Ifølge Telegraph.co.uk tog forskerne hudceller fra hunden, hvorefter de indsatte hundens DNA i et æg fra en donorhund. Ægget blev derefter opsat i en ruge-hund.
Ifølge forskerne, har de allerede lavet hundredevis af klonede hunde i Amerika, men det er spild af penge, mener en engelsk forsker.
»Taget i betragtning, hvor tit kloning kan gå galt i form af underudviklede embryoner, dødfødsler, nedsat anatomi, fysiologi eller sundhed, så er det spild af penge og håb, samt en etisk meget tvivlsomt,« siger Dr Robin Lovell-Badge, der leder udviklingsgenetik hos National Institute for Medical Research i England, til Telegraph.co.uk.
Læs også:
Menneskelig kloning er en realitet
Den perfekte klon kan være ren utopi
Kan man vække en Tyrannosaurus til live igen?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml