KORT NYT FRA UDLANDET:
Hedebølger, oversvømmelser og tørke vil opstå langt hyppigere på grund af klimaforandringerne, og det vil hovedsageligt gå ud over de ældre, skriver New York Times.
En ny rapport netop udgivet i det engelske tidsskrift, The Lancet, fokuserer på klimaforandringernes konsekvenser for vores helbred, frem for tab af naturområder og biodiversitet.
»Det, vi siger, er, lad os se på klimaforandringerne fra det perspektiv, som mennesker kommer til at opleve, i stedet for at kigge på gennemsnitstal for kloden. Vi er er nødt til at flytte os væk fra at tænke på dette som et problem i atmosfærens fysik. Det er et problem for mennesker,« siger Nick Watts, der forsker i folkesundhed ved Institute for Global Health ved University College i London, til New York Times.
Nick Watts stod i spidsen for rapporten, som han lavede sammen med mere end 40 andre forskere fra Europa, Afrika og Kina.
Rapporten viser blandt andet, at mennesker vil opleve fire gange så mange tilfælde af ‘ekstremt nedbør’, og der vil opstå tre gange så mange tilfælde af tørke i løbet af det næste århundrede.
Ældre mennesker er mere sårbare over for ekstreme ændringer i klimaet, og fordi mængden af mennesker, der bliver ældre end 65 år, bliver ved med at stige, vil tre milliarder flere ældre opleve hedebølger i år 2100 end i 1990.
Studiet beskriver også negative forandringer inden for luftforurening, sygdomsspredning, fødevaremangel og psykisk sygdom frem mod år 2100.
Læs også:
Derfor tvivler nogle mennesker stadig på klimaforandringerne
Klimaforandringer i Asien var skyld i pestudbrud i Europa
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams































