Kvinder er typisk blevet anset som udsatte, hvad angår objektivering af kroppen.
Men ny forskning viser, at vi bedømmer letpåklædte kvinder og mænd på samme måde, og at måden hvorpå vi opfatter letpåklædte mennesker, er mere nuanceret end som så. Det skriver scientificamerican.com
Undersøgelsen viste, at forsøgsdeltagere vurderede, at påklædte mennesker havde mere selvkontrol, bedre kommunikationsevner og højere moral end letpåklædte mennesker.
Forsøgspersonerne vurderede samtidigt, at de letpåklædte kvinder og mænd havde en større evne til at opleve glæde, men også frygt og smerte.