Hjemløse mænd, som drikker meget alkohol, har 400 gange flere hovedlæsioner end den gennemsnitlige befolkning. Fundet chokerer forskerne bag det nye studie. Det skriver Nature World News.
Mændende i undersøgelsen havde 170 gange antallet af alvorlige skader til hovedet og 300 gange så mange skader, der forårsagede blødninger i hjernen.
Det er læger fra universitetshospitalet St. Michaels's Hospital i Toronto, Canada, der har undersøgt de hjemløse.
Derudover undersøgte lægerne også forekomsten af hovedskader blandt den generelle hjemløse befolkning og de mennesker som boede i tætpakkede, usikre boliger eller var i risiko for at blive hjemløse.
Begge disse grupper havde 23 gange flere skader til hovedet end den almindelige befolkning. Men altså stadig langt under antallet af skader i de langtidshjemløse.
Lægerne er rystede over fundene, der påviser en betydelig sundhedsfare i livet som hjemløs.
Undersøgelsen viste også, at afstanden i tid mellem hver hovedskade blev kortere, efterhånden som antallet steg. The gennemsnitlige interval var 231 dage, men for hver hovedskade blev det reduceret med 11,8 dage.
Tidligere forskning har vist, at hjemløse mennesker er i langt større risiko for at blive overfaldet og udsat for vold.
Lægerne fra St. Michael's Hospital siger, at skaderne til de hjemløses hoveder forårsager fysiske forandringer såsom svimmelhed, hukommelsestab, begrænsede kognitive funktioner og mentale skader. Alt dette, mener lægerne, kan føre til endnu flere hovedskader.
Undersøgelsen er netop publiceret i Emergency Medicine Journal, der er knyttet til det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift BMJ.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Hjerneskade: hvad er følgerne?
Nedkøling skal forhindre dødsfald og hjerneskader efter blodpropper
Moderkagen ofrer sig, så babyen undgår hjerneskade































