Jo mere fysisk krævende ens arbejde er, desto større risiko har man for at få et længerevarende sygefravær. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Undersøgelsen har afdækket sammenhængen mellem længerevarende sygefravær og fysisk aktivitet på arbejde og i fritiden.
Årsagen er sandsynligvis, at de fysiske aktiviteter i jobbet belaster helbredet, mens fysisk aktivitet i fritiden gavner helbredet.