KORT NYT FRA UDLANDET:
Videnskabsmænd har udviklet en ny metode til at simulere de processer, som kan have ledt til at stofskifte-funktionen i celler, hvilket er en afgørende biologisk funktion i alle livsformer. Det skriver mediet Phys.org.
Studiet er netop udkommet i tidsskriftet Astrobiology. Det vil kunne hjælpe forskerne til at slå fast, hvorvidt det er muligt, at der findes liv på andre planeter.
Den ene forfatter til studiet forsker Terry Kee fra School of Chemistry ved University of Leeds siger til Phys.org:
»Det vi forsøger at gøre er at bygge bro mellem de tidlige geologiske processer på Jorden og livets opståen.«
Der er nemlig et stort vidensmæssigt hul, som forskerne forsøger at lukke ved at genskabe geologiske og energimæssige processor fra Jordens begyndelse.
»Vores eksperimenter simulerer den elektriske energi, der producereres i geologiske systemer, og vi kan bruge dette til at simulere andre planetariske miljøer med flydende vand som for eksempel Jupiters måne Europa,« kommenterer Laura Barge fra NASA.
Læs også:
Overraskende resultater sikrer fortsat jagt på liv i rummet
Opdagelse: Almindelig blodtryksmåler kan redde liv
Dansk ekspedition skal løse gåden om verdens mest ekstreme liv
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibs