KORT NYT FRA UDLANDET:
Et kæmpe udbrud af lava for 66 millioner år siden kan have forårsaget klimaforandringer, som førte til udryddelsen af dinosaurerne.
I en ny undersøgelse i finder forskerne frem til, præcist hvornår indiske, vulkanske bjerge – de såkaldte ’Deccan Traps’ – udgød stride strømme af lava i et område så stort som Frankrig.
De yngste lavastrømme opstod ifølge den nye undersøgelse for 66.290.000 år siden – det vil sige cirka 250.000 år før en stor asteroide ramlede ned i Mexico og skabte det berømte Chicxulub-krater.
En anerkendt hypotese siger, at det var asteroiden, som førte til udslettelsen af dinosaurerne, men ifølge LiveScience kan de nye resultater genoplive en anden hypotese om, at lavaudbruddet fra ’Deccan Traps’ kan have ført til den såkaldte Kridt-Palæogen udslettelse.
»Nu kan vi sige, hvornår Deccan Traps gik i gang. For mig handler det ikke om, hvorvidt det var virkningen af asteroiden eller ’Deccan Traps’, som forårsagede udryddelsen. Pointen er, at uden en præcis tidslinje, kan vi ikke forstå, hvad der skete,« siger den ledende forfatter bag undersøgelsen, Blair Schoene, til LiveScience.
Den nye undersøgelse er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.
Læs også:
Nye beviser på, at asteroider dræbte dinosaurerne
Asteroide ramte Jorden, da dinosaurerne var mest sårbare
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb