KORT NYT FRA UDLANDET
Ved et rent tilfælde er forskere i en fossiludgravning på Antarktis stødt på verdens hidtil ældste fossiller af sædceller. Sædcellerne blev fundet inde i en larvepuppe og er ved en isotopisk datering bestemt til at være 50 millioner år gammel. Det skriver theguardian.com.
Forskerne, som står bag studiet, mener, at sædcellerne stammer fra en orm eller en igle, og mener også, at sæden har kunne overleve så længe, fordi det blev fanget i den ‘geléagtige’ væg inde i larvepuppen, før det hærdede. Et tilfældigt fund, som forskerne er meget glade for.
»Det var tilfældigt fund, vi faldt over, mens vi var ved at analysere fragmenter for at få en bedre forståelse af puppens struktur. Da vi så zoomede ind på billederne opdagede vi de her små strukturer, der lignede sædceller,« siger palæobotaniker ved det Naturhistoriske Museum i Sverige og hovedforfatter på studiet, Benjamin Bomfleur, til theguardian.com og tilføjer, at det er meget sjældent, at sædceller som dem, de har fundet, bliver bevaret i fossiler.
På trods af at sædcellerne er meget velbevaret, så indeholder de ikke nogen form for organisk materiale, og forskerne kan derfor ikke trække noget brugbart DNA ud af dem. Men forskerne mener dog alligevel, at fossilerne vil bidrage med at give vigtig indsigt i evolutionen af de slags orme, der udskiller sæd i larvepupper.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Royal Society Biology Letters.
Læs også:
Fossil-jægere finder det første dyr, der krøb sammen til en kugle
Fossil fisk med anus-finner fundet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
rs