Smil til verden og den smiler til dig – og hvis du smiler du bredt på profilbilledet på Facebook, tyder et nyt studie på, at smilets intensitet kan forudsige, hvor lykkelig personen føler sig op til tre et halvt år senere. Det skriver Nationalpost.
Det er psykologer fra universitetet i Virginia, der har fundet frem til, at mænd og kvinder med ‘intense’ smil på profilbillederne på deres første semester i gymnasiet, også føler sig mere tilfredse med livet, end personerne bag profilerne med de mere afdæmpede smil. De studerende med brede smil tilkendegav også større tilfredshed tre et halvt år senere i deres liv.
I undersøgelsen blev smilene bedømt ud fra synlig muskelaktivitet i ansigtet for at afgøre smilets intensitet.
Billedet af den større sammenhæng mellem de intense smil og den videre lykke er dog stadig sløret. Men forskerne mener, at det er sandsynligt, at de dybtfølte smil signalerer en persons opførsel i det virkelige liv. Og at det kunne tyde på, at personen simpelthen fremstår ‘som mere eftertragtet som ven’, hvilket generelt menes at forudsige tilfredshed med tilværelsen.
I alt kiggede forskerne nærmere på 84 profiler, og resultatet er blevet offentliggjort i tidsskriftet Social Psycological & Personality Science.