Det er ikke smitsomme sygdomme som mæslinger og HIV/AIDS, der truer os mennesker mest, men derimod ikke-smitsomme lidelser som for eksempel diabetes.
De ikke-smitsomme sygdomme er nu de førende dødsårsager på verdensplan, skriver Københavns Universitet.
»I dag møder vi helt anderledes sygdomme end børn født for blot et par årtier siden. De fleste vokser op i en storby, hvilket øger risikoen for levevilkårssygdomme som diabetes, KOL, kræft og hjertesygdomme,« siger Siri Tellier, som underviser i demografi og sundhed på Københavns Universitet.