KORT NYT FRA UDLANDET
Folk, der giver sig i kast med at bestige verdens højeste bjerg Mount Everest, bliver udsat for betydelige mængder kosmisk stråling. Det skriver BBC.
Den skotske bjergbestiger Bob Kerr tog strålingsudstyr med på sin vandring op ad bjerget, og her fik han nogle overraskende målinger.
»Det er interessant, at hvis du bestiger Everest, så får du fem gange så meget stråling som en gennemsnitlig arbejder på et atomkraftværk får på ét år,« siger Bob Kerr.
Bob Kerr kom 7.924 meter op ad det 8.850 meter høje bjerg, før han var tvunget til at vende om på grund af midlertidige problemer med synet.
Hans nepalesiske guide tog herfra udstyret helt til tops, så målingerne kunne blive præcise.
»Bjergbestigerne ved jo ikke, at de er udsat for en stigende naturlig baggrundsstråling fra rummet,« siger Bob Kerr og forklarer, at risikoen for at udvikle kræft senere i livet er lille efter en tur på Everest.
Bob Kerrs undersøgelse er publiceret i det videnskabelige tidsskrift the Society for Radiological Protection.
Læs også:
Sherpa dræbt på Everest-ekspedition med dansk deltagelse
Everest-ekspedition bliver slået af fugle
Kosmisk stråling sætter gang i skydannelse
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml