Der er en øget risiko for, at medarbejdere får nedsat arbejdsevne, hvis de udsættes for høje fysiske krav og konflikter på arbejdet, skriver Videnscenter for Arbejdsmiljø.
Og har man først nedsat arbejdsevne, stiger risikoen for længerevarende sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.Det viser analyser af spørgeskemadata fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, når de kobles med registerdata om sygefravær og førtidspension.
Forskere fra NFA har gennemført analyserne ved hjælp af svarene fra personer, som indgik i NFA’s spørgeskemaundersøgelse ’Den nationale arbejdsmiljøkohorte, NAK’.
I 1990 svarede 3.111 raske lønmodtagere på spørgsmål om deres arbejdsmiljø, helbred, familieforhold og livsstil. I 2000 svarede de samme personer på spørgsmål om deres arbejdsevne. Ved at sammenholde svarene viste det sig, at høje fysiske krav og konflikter på arbejdet øgede risikoen markant for at, personerne rapporterede nedsat arbejdsevne i 2000.