KORT NYT FRA UDLANDET
Research-centeret SETI, The Search for Extraterrestrial Intelligence, har udviklet to nye metoder, der skal opsnappe signaler fra liv i rummet. Det skriver Space.com
I det ene projekt har man opstillet teleskoper, som skal scanne forskellige bølgelængder mellem 30 stjener, der befinder sig tæt på solen. Scanningerne skal hjælpe forskerne med at finde ud af, om der er nogle kraftfulde signaler fra potentielle rumvæsner ude i rummet.
Det andet projekt er et aflytningsprogram, der skal undersøge, om der findes nogle signaler der løber i mellem de forskellige planeter, og som indeholder særlige beskeder.
”Vi kaster alt hvad vi har ind i disse to nye projekter. Hvis vi udsender en masse signaler fra Jorden, så kan det være, at rumvæsner finder de signaler. Måske sender de endda nogle i vores retning,” sagde Dan Wertimer, direktør på SETI Research Center, til Smithsonian Magazine’s ”The Future is Here” Festival.
Læs også:
Rumvæsner har samme genetiske kode som os
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
esh