Afrika: Personlige fortællinger fremmer tilgivelse og forsoning

Det nordlige Uganda har oplevet mere end 20 års borgerkrig, hvor børn og unge er blevet bortført og tvunget til at mishandle og slå folk ihjel – også familiemedlemmer. Derfor er der stort behov for tilgivelse og forsoning for at kunne genopbygge landet og komme videre.

'Voices From Within' er et forskningsprojekt og samtidig et kunstnerisk projekt, der undersøger og forsøger at starte forsoningsprocesser med lokale stemmer.

Med en båndoptager indsamles personlige fortællinger om tilgivelse fra den nordugandiske befolkning, og stemmerne bliver en del af lydinstallationer i lokale hytter, hvor folk kan lytte. I andre hytter kan man optage sin egen beretning, hvis man ønsker det.

Kunstnerisk inspiration til lydoptagelser

Antropolog ved Aarhus Universitet Lotte Meinert, der er projektansvarlig, fortæller, at hun blev inspireret af kunstneren Tove Nyholm, der har arbejdet med lydinstallationer af personlige fortællinger om tilgivelse på baggrund af filosoffen Hannah Arendts tanker.

Tove Nyholm blev inviteret med til Uganda og blev en kunstnerisk del af forskningsprojektet. I samarbejde med lokale forskere og studerende samt en musikproducer fik de startet indsamlingen af fortællinger om tilgivelse på de lokale sprog og på engelsk.

Indtil videre er der indsamlet 20 fortællinger om tilgivelse, og der bliver stadig samlet flere sammen.

Lydoptagelserne bliver installeret i hytter, strømmen tilføres via et bilbatteri, og her kan den lokale befolkning sætte sig ind og lytte til forskellige historier om at tilgive eller blive tilgivet. De vil blandt andet kunne høre Nelson historie.

Nelsons bortfører blev hans værelseskammerat

I én af lydoptagelserne fortæller Nelson, som er fra det nordlige Uganda, historien om mødet med sin bortfører. Da Nelson var teenager blev han bortført en nat, og han kom først tilbage til sin familie efter fem måneder. Kort efter sin hjemkomst startede Nelson på Gulu High School, og her viste det sig, at han skulle dele værelse med en af sine bortførere.

Bortføreren havde ikke genkendt ham, og da han blev konfronteret med sit gidsel, mente han, at de begge skulle glemme det. Bortføreren var selv blevet tvunget til sine gerninger af andre. Nelson insisterede dog på at få talt om deres fælles fortid. De blev til sidst enige om at lade fortiden ligge og boede sammen som venner.

Fortællingen kan høres på dette link: Nelson.

Traditioner og ritualer genopfindes

Nelson kom på talefod med sin bortfører men var bekymret over, at han ikke havde gennemgået et renselsesritual i forhold til sin familie.

»Emnet ritualer bliver ofte taget op i interviewsituationer. Der findes en lokal tradition for, at hvis man har været ude at rejse og mødte død eller overskred tabuer på sin vej, skulle man træde på æg som en renselsesproces. Det har man gjort med børnesoldater, da de vendte hjem til deres familier igen,« fortæller antropolog Lotte Meinert.

De gamle ritualer er ikke blevet anvendt i alle de år, der har været borgerkrig. De er blevet glemt, men er nu ved at dukke op igen via forskellige hjælpeorganisationer.

Mat Oput betyder at sluge bitterheden

De gamle ritualer kan måske være med til at forsone familier og andre stridende parter. Flere hjælpeorganisationer har været med til at 'genopfinde' et ritual som Mat Oput. Det er en lokal tradition for tilgivelse, som betyder 'at sluge bitterheden'.

»De stridende parter skal drikke af den samme kalabas, som indeholder en bitter drik. Derefter skal de spise sammen, og konflikten bliver så erklæret for overstået,« uddyber Lotte Meinert.

Genoptagelsen af det nordugandiske Acholifolks traditioner rejser diskussioner i lokalbefolkningen om, hvorvidt et ritual som Mat Oput kan virke – om det er ægte, når det er startet og sponseret af udefrakommende kræfter.

Forsoning gennem fortællinger

Det kræver tid og gode oplevelser at få opbygget tillid efter en krig, hvor mistillid, løgn og svigt har været det normale, så flere i befolkningen tør at fortælle om de voldsomme begivenheder, de har oplevet under krigen.

Det kan være nemmere at starte med de mindre konflikter, end at skulle forholde sig til krigens grusomme handlinger.

Beretningerne handler derfor også om forsoning efter jordstridigheder, HIV-smitte, jalousi og andre emner. Indtil nu er det kun 5 af de 20 indsamlede historier, der handler om krigsoplevelser, fortæller antropolog Lotte Meinert.

»Vi har bevidst valgt, at det skal være fortællinger fra hverdag og konflikter. Mange vil ikke fortælle om krigen endnu. Det er stadig for tæt på,« siger kunstner Tove Nyholm.

Håbet er, at flere ønsker at dele deres historie, når de hører andres historie. Der er stillet tre hytter op, som er blevet udvalgt fra en tidligere flygtningelejr fra konfliktens tid.

»Så det er også et memorial site, hvor de tre hytter skal være med til at illustrere de årtier, hvor folk har levet tæt op og ned ad hinanden i en overbefolket flygtningelejr,« understreger Tove Nyholm.

Kustode fikser teknikken

Ved siden af lytte-hytten, ligger der også en hytte, hvor man kan gå ind og få optaget sin egen historie.

Der vil være en kustode tilstede, som kan hjælpe med teknikken. Den sidste og 3. Hytte kommer til at rumme en udstilling om tilgivelse og forsoningsprocesser, som blandt andet fortæller om ritualet Mat Oput.

Projektet vil fortsætte en årrække, og de samlede beretninger vil udgøre en slags arkiv for videre forskning. Der er derfor ingen konklusioner på projektet endnu. Men der er planer om at fragte ugandiske hytter fra en tidligere flygtningelejr til Aarhus, hvor de skal stå på Moesgaard Museum og give plads til stemmer om krig og tilgivelse.