'Den blødende gletsjer' er en del af underjordisk vandsystem
Kilde: 
29 april 2015

KORT NYT FRA UDLANDET

Antarktis' Dry Valleys er et af de mest golde områder på Jorden. I den sydlige del finder man Taylor Gletsjeren, også kaldet 'den blødende gletsjer', på grund af dens blodrøde farve. I et nyt studie har forskere sporet vandet i undergrunden. Det skriver Livescience.

Ved hjælp af en nyudviklet, helikopterbåren elektromagnetisk sensor har forskerne fundet, at et underjordisk netværk af vand dobbelt så saltholdigt som saltvand strækker sig over 12 kilometer.

»Denne undersøgelse viser Blood Falls er ikke bare en underlig lille sive - Det kan vise sig at være en del af et meget større vandnetværk,« fortæller Jill Mikucki, mikrobiolog ved University of Tennessee og hovedforfatter på studiet, til Livescience.

Dry Valleys området er desuden det område på Jorden, der minder mest om Mars. Ifølge forskerne betyder det, at lignende omstændigheder kan have eksisteret på Mars.

Den blødende gletsjer får sin blodrøde farve fra blandt andet rust og bakterier i vandet. (Foto: Peter Rejcek, National Science Foundation)

Studiet er publiceret i Nature Communications.

Læs også:

Døde sæler skal afsløre gammel luftforurening

Klima-paradoks: Isen vokser rundt om Antarktis

Se, hvor flot Antarktis ser ud under isen

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

josa

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.