Kakaduer er ret kloge. De kan bryde låse op, genkende former, og man har endda set kakaduer køre på line på miniature-cykler.
Nu viser et nyt studie, at de overgår andre dyrearter i at udtænke og fremstille værktøj, skriver The Telegraph.
De er faktisk så gode, at de på nogle områder tilsyneladende også snildt ville kunne konkurrere med børn op til fireårsalderen.
\ Læs mere
Forskerne så desuden, hvordan kakaduerne regulerede længden på papstrimlen, alt efter hvor kort eller langt maden var fra hullet. Hunnen Fini lavede ligefrem sin strimmel tyndere, da forskerne lavede hullet i plasticarket mindre.
»Måden, dyrene viser fleksibilitet i fremstillingen af redskaber i forhold til forskellige afstande, viser, at de i det mindste lærer at være opmærksomme på forskellige forhold,« siger Alice Auersperg fra University of Vienna, der leder laboratoriet.
Længere strimler kræver flere bidemærker og dermed mere energi, og det virker til, at kakaduerne tager højde for dette, når de arbejder med pappet.
\ Læs mere
Kun få dyrearter kan fremstille og/eller bruge værktøjer, eksempelvis chimpansen, der bruger pinde til at stikke i termithuller, eller krager, der kan fremstille kroge af metal, hvis de skal nå mad i bunden af en flaske.
At fremstille forskelligt værktøj, alt efter forholdene, som kakaduerne har gjort, er dog en større kognitiv udfordring, så indtil videre har fuglene vundet.
Studiet er udgivet i Plos One.
































