Et 30 millioner år gammelt fossil af en vampyrblæksprutte, som, man troede, brændte ned sammen med Ungarns naturhistoriske museum under revolutionen i 1956, er blevet fundet igen.
Fossilet blev oprindeligt opdaget i 1942 af den ungarske palæontolog Miklós Kretzoi, som identificerede det som en ottearmet blæksprutte og kaldte arten Necroteuthis hungarica.
Senere forskere mente dog, at der i stedet var tale om en forfader til de tiarmede sepiablæksprutter, og da museet brændte ned, og fossilet blev antaget som tabt, ophørte debatten.
I hvert fald indtil 2019, da en gruppe ungarske palæontologer gennemsøgte museets arkiver for fossile sepiablæksprutter og fandt det forsvundne eksemplar.
Og nu bekræfter et nyt studie, at Miklós Kretzoi havde haft ret: Fossilet stammer fra en ottearmet blæksprutte, nærmere bestemt vampyrblæksprutten, skriver Live Science.
Modsat de fleste andre blækspruttearter, som lever i iltrige lavvande, udmærker vampyrblæksprutten sig ved at kunne overleve i miljøer med lav ilt, dybt under havets overflade.
Hvordan vampyrblæksprutten udviklede evnen til at leve i disse miljøer er fortsat et mysterium, men her er det genopdagede fossil med til at lukke et 120 millioner år langt evolutionært hul, skriver Live Science.
Modsat fossiler fra lavvandede områder, som ofte er rige på liv, bærer sedimentet (aflejringerne) omkring fossilet ikke spor af mikrofossiler, og en kulstofanalyse viste, at sedimentet sandsynligvis stammer fra et lav-ilt miljø.
De ældste fossile vampyrblæksprutter stammer helt tilbage fra juratiden, mellem 201 millioner og 174 millioner år siden, hvor de dog ikke levede på samme dybder, ifølge Live Science.
En af forklaringerne på, hvordan vampyrblæksprutten overlevede den katastrofe, som udslettede dinosaurerne og meget andet liv på Jorden for 65 millioner siden, er, at de allerede dengang var migreret ned til de dybere lag i havet, men det er endnu ikke bekræftet af fossile fund.
Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Communications Biology.
cll
