Gode musikinstrumenter kræver vellagret træ, og træet i et godt instrument forbedres med alderen.
Moderne skovbrug satser på naturnære driftsformer, der efterlader mere dødt ved i skoven. Det betyder, at spætterne får bedre instrumenter at spille på i de kommende år.
Når en stor flagspættehan om vinteren sender sin trommesolo ud i skoven for at hævde sit territorium og tiltrække musikalske hunner, foretrækker han at tromme på en tyk, død gren.
Det skal være en gren af hårdt løvtræ, som har lagret nogle år, og grenen skal sidde højt oppe i træet, så lyden spredes vidt og bredt.
Frisk træ er fugtigt og siger ”fump”. Når grenen har været død nogle år, er den blevet hård og tør og giver et skarpt ”klak”, som høres vidt omkring. Efterhånden bliver instrumentet nedbrudt af svamp og mister lyden igen eller falder af.
Spætten vælger sit instrument med omhu, og det er godt at have et territorium med vellagrede spættemarimbaer.
