Man skulle tro, at astronomerne havde rigtig godt tjek på vores galaktiske nabolag og for længst havde opdaget alle de stjerner, der i astronomisk målestok er tæt på os.
Men det er åbenbart ikke tilfældet.
I hvert fald har Kevin Luhman fra Pennsylvania State University i USA fundet to brune dværgstjerner, der kredser om hinanden sølle 6,5 lysår herfra.
De har det noget besværlige navn WISE J104915.57-531906.1. Den videnskabelige artikel om fundet publiceres i Astrophysical Journal Letters.
Kun Alpha Centauri, dobbeltstjernen Proxima Centauri og Barnards stjerne er tættere på vores solsystem end de nyfundne brune dværge.
Siden Barnards stjerne blev opdaget i 1916, har astronomerne ikke fundet en stjerne så tæt på os.
Svære at få øje på
»Det er måske ikke så overraskende, at de først findes nu. De er så svage, at de er meget svære at se,« siger Lars A. Buchhave, der er astronom ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet om fundet.
»Det er endda muligt, er der er nogle, der er endnu tættere på.«
Brune dværge er nemlig en form for mislykkede stjerner, der aldrig er blevet store nok til at antænde for alvor. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan kalde dem for stjerner.
»En brun dværg er ikke en ægte stjerne, for sådan en har brintfusion i kernen. Det er en mellemting mellem en planet og en stjerne.«
Mindst 13 gange Jupiter
Der er ikke nogen helt fast definition på en brun dværg, men som tommelfingerregel siger man, at hvis et himmellegeme vejer mere end 13 gange så meget som Solsystemets største planet Jupiter, så er det ikke en planet, men en brun dværg - hvis det altså ikke er en rigtig stjerne.
En stjerne antændes, når mængden af gas er stor nok. Så bliver trykket og temperaturen i midten nemlig så voldsom, at brintkerner smelter sammen og bliver til helium under frigivelse af store mængder energi.
I en brun dværg er trykket ikke stort nok til at presse brintkernerne sammen og opretholde en stabil energiproduktion.
Der kan dog ske en særlig form for sammensmeltning mellem brint og tungt brint, og denne såkaldte deuteriumfusion kan få dværgen til at lyse svagt i nogle millioner år.
Ikke de store chancer for liv
I princippet er der ikke noget i vejen for, at der kan kredse klippeplaneter som Jorden omkring en brun dværg.
Til gengæld er der ikke sandsynligt, at sådan en planet huser levende væsener.
»Den brune dværg danner jo ikke rigtig noget varme - ikke nok varme til, at man kan forestille sig en planet med en overfladetemperatur, der tillader liv,« fortæller Lars A. Buchhave.
Så når vi engang bliver i stand til at rejse ud blandt stjernerne, vil de brune dværge nok ikke blive det første mål.
»Der kredser mindst én planet omkring stjernen Alpha Centauri B, der kun er 4,4 lysår herfra. Og vi ved, at når der først er én planet, er der sandsynligvis også flere.«
»Det virker fjollet at tage ud til en iskold brun dværg - især når der er en rigtig stjerne med en planet omkring endnu tættere på os.«
