Sjusket forskning hindrer indsigt i klimaet og truede dyrearter

Computermodeller for dyrearters liv er et nyt felt inden for videnskaben. De kan ikke kun forklare, hvorfor dyrearter uddøde i fortiden, men også hjælpe til at forstå hvilke arter der vil forsvinde i fremtiden - og hvorfor.

De virker bare ikke altid. Og det gør de ikke, fordi der bliver sjusket med metoderne, mener David Nogués-Bravo, der er forsker ved Center for Makroøkologi og Evolution på Københavns Universitet.

Modeldyr

David Nogués-Bravo laver selv modeller for fortidens dyrearters antal og levesteder i håb om at kunne forstå, hvad der får dyrearter til at uddø. Han arbejder med de såkaldte Climate Envelope Models, forkortet CEM. Netop med Climate Envelope Models kan man forklare, hvordan og hvorfor dyr som den uldne mammut uddøde.

I meget grove træk foregår det omtrent således:

Forestil dig at sidde ved en computer med to knapper. En knap, der skruer op for varmen, og en der skruer op for mammutjagende mennesker.

Hver gang du skruer på en knap ændrer antallet af mammutter sig.

Hvis du skruer op for varmen falder antallet af mammutter. Skruer du ned for antal mennesker, stiger antallet af mammutter - og omvendt.

Forsøg så at ramme præcis det antal mammutter der levede for 600.000 år siden.

Gentag forsøget med et par tusinde års mellemrum, og du får en prognose for dyrets antal. Resultatet skulle gerne blive, at den uldne mammut uddøde for godt 6000 år siden.

Forkerte og uforståelige svar

David Nogués-Bravo prøver at få styr på metoden, som han mener indtil nu har været præget af videnskabeligt sjusk. Derfor har han læst og gennemgået tidligere undersøgelser, hvor man har forsøgt at modellere forekomsten af fortidige dyrearter.

En undersøgelse fra Oxford Universitet har tidligere vist, at op til halvfems procent af prognoserne giver forkerte eller uforståelige svar.

»Der har været brugt dårlige metoder. Resultaterne har nogle gange været fuldstændigt forkerte, fordi man har brugt dårlige og upræcise metoder,« siger David Nogués-Bravo.

Naiv forskning

Det videnskabelige tidsskrift Global Ecology and Biogeography bringer i sin næste udgave en artikel, hvor han forklarer, hvad der er galt med de tidligere modeller og sætter nye standarder for, hvordan forskningen bør foregå i fremtiden.

I artiklen konkluderer han, at tidligere forsøg på at lave modeller over fortidens dyrearter har været meget naive. For eksempel har man ikke overvejet, om dyrenes behov kunne ændre sig i tidens løb. Eller afprøvet modellerne med flere forskellige dyrearter eller beregninger af fortidens klima.

Det betyder, at der er meget stor usikkerhed omkring resultaternes brugbarhed.

Den gode model

Med en god computermodel kan man forudse, hvordan ændringer i klimaet påvirker dyrenes overlevelsesevner. Finde vinderne og taberne ved klimaets udvikling.

»Det er som at rejse til fortiden og få en dybere indsigt i relationerne mellem klimaet, menneskerne og dyrearterne. Finde ud af, hvad der betyder noget for dyrenes overlevelsesmuligheder,« siger David Nogués-Bravo.

Han beskriver modellerne som 'en lektion fra fortiden for at forstå fremtiden'.

Mammutten skal tages seriøst

David Nogués-Bravo lavede i 2008 en model af den uldne mammuts liv og død. Modellen viser, at da klimaet blev for varmt, havde mammutten ingen steder at leve, og mens de uldne elefanter kæmpede mod varmen, kom mennesket og dræbte de sidste dyr.

Det er en situation, vi kender i dag, hvor adskillige dyrearters levesteder er truet af klimaændringer.

»Jeg tror, at vi med modellerne kan få en bedre forståelse af, hvad klimaændringer betyder for de forskellige dyrearter og deres udbredelse. Også i fremtiden,« siger David Nogués-Bravo.

Han håber at forskerkollegerne rundt om i verden vil tage hans kritik af seriøst.

»Desværre er det ikke nok at være opmærksom på forskningens begrænsninger, hvis man vil opnå solide resultater indenfor videnskaben. Man må også ændre sine metoder, når man støder på begrænsningerne,« siger han.