Rød hestehov er mageløs

Til foråret siger vi goddag til en smuk plante, den røde hestehov, som pludselig titter frem igennem dækket af visne blade og viser sine helt særlige blade frem.

Rød hestehov har fået sit navn på grund af hanplantens smukke farve og bladenes helt specielle form. (Foto: Lars Bøgh, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Annonce:

Naturhistorisk Museum, Aarhus Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet. Formål: "Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen". Læs mere

Her i april bryder rød hestehovs blomsterstand pludselig igennem det tilsyneladende døde dække af visne blade. Planten har fået navn efter formen på de spæde blade og hanblomstens farve.

Tidligere blev rød hestehov, hvis blade kan blive op til 70 cm lange, kaldt skræppe ligesom flere andre storbladede stauder. Det var under skræppebladene, at H. C. Andersen lod den grimme ælling komme til verden.

Hunplanter af Rød hestehov kan nemt overses

Rød hestehov findes både som hanplanter og hunplanter. Men så vidt man ved, er bestandene her i landet næsten udelukkende hanplanter, der kendes på netop de rødlige blomster.

Blomsterne hos hunplanternerne er gråhvide og mindre og kan nemt overses. Deres udbredelse er uklar, men ved Sukkerfabrikken i Nykøbing på Falster skulle der være en god bestand.

Så med mindre man helt har overset hunplanter andre steder, formerer langt de fleste eksemplarer af rød hestehov i Danmark sig vegetativt, dvs. ved spredning af jordstængler.

Måske kan det kommende Atlas Flora Danica kaste lys over, om der er hunplanter andre steder i landet.