Året går på hæld, og det samme gør podcasten, der har givet dig indblik i nogle af landets bedste forskeres arbejde.
Sjette og foreløbigt sidste udgave af Vidensselskabet med astrofysiker Anja C. Andersen og Jais Koch Baggestrøm er nemlig i luften nu.
Den forsker, der i dagens podcast forsøger at blive optaget i det fornemme selskab, er Hanne Andersen, professor i videnskabsteori og institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.
Hun har blandt andet forsket i videnskabelige revolutioner, og hvordan videnskaben udvikler sig mellem de store ’højdepunkter’, som blandt andet Kopernikus, Darwin og Einstein stod for.
»En videnskabelig revolution handler om, at videnskaben på et tidspunkt begynder at løbe ind i problemer, i forhold til den måde, man har tænkt på. Man får for eksempel nogle resultater, som ikke rigtig passer med det, man forventede, og efterhånden begynder frustrationen at hobe sig op, og nogle begynder at tænke: 'Det kunne også være anderledes',« forklarer Hanne Andersen.
De store og de små revolutioner
Da Kopernikus eksempelvis foreslog, at Solen, og ikke Jorden, lå i centrum af systemet af planeter, vendte det op og ned på, hvordan videnskaben så vores verden.
Det var en revolution af måden, vi forstod videnskaben – og vores egen plads i verden – på.
Men ifølge Hanne Andersen er videnskabelige revolutioner ikke kun de store landvindinger, som Kopernikus’ heliocentriske (med Solen i centrum, red.) verdensbillede eller Charles Darwins evolutionsteori:
»Hvis vi kigger på naturvidenskabens udvikling, så finder vi en hel masse mindre revolutioner, som faktisk har haft rigtig stor betydning indenfor de discipliner, hvor de har fundet sted – men uden de samme store ramifikationer som for eksempel den kopernikanske revolution.«
Hun pointerer også, at nok er det tit de store højdepunkter, vi taler om – men de ville slet ikke være der, hvis ikke det var for perioderne imellem dem, hvor videnskaben stille og roligt laver det nødvendige ’rugbrødsarbejde’.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Tæt på at smide videnskabshistorien på gulvet
Da Hanne Andersen var færdiguddannet i fysik som 27-årig fik hun et job som museumsinspektør.
I ugens anekdote fortæller hun om, hvordan hun og hendes kollegaer var millimeter fra at tabe et af Danmarks første elektronmikroskoper på asfalten.
Anja C. Andersen fortæller også om at blive forvekslet med håndboldspilleren af samme navn.
Lyt til podcasten, og bliv desuden klogere på rumtid og tyngdebølger, den næste videnskabelige revolution – og på Anja C. Andersen og Hanne Andersens fælles engagement i ’Naturvidenskabelig kage-bage-forening’.
\ Sådan abonnerer du på Vidensselskabet
Søg på 'Vidensselskabet' i din podcast-app:
Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.
